Opgraderet Apple Watch Ultra kommer i år

Apple kommer allerede i år med en opdateret version af Watch Ultra, så outdoor-typerne kan vælge et endnu bedre robust Apple Watch.

Opgraderet Apple Watch Ultra kommer i år

For ganske nylig lancerede Apple headsettet Vision Pro, men det betyder ikke tavshed fra teknikgiganten. Hvis Apple gør, som de plejer, får vi en omgang nye iPhones i september måned.

Det er også typisk ved det event, Apple lancerer nye Apple Watch-modeller. Denne gang lader der til også at komme en ny generation af Apple Watch Ultra. Det afslørede Bloombergs Mark Gurman i den seneste version af hans nyhedsbrev, Power On.

Se også: Bedste Apple Watch 

Nyt robust smartwatch fra Apple

I nyhedsbrevet er fokus på, hvad Apple mon finder på, nu da deres længe ventede mixed reality-headset er lanceret. Blandt andet bliver det til nye Apple Watch-modeller sammen med iPhone 15-telefonerne til september.

Om det skrev han: ” Ud over iPhone 15-serien til efteråret vil der være to Apple Watch Series 9-modeller og en opdateret version af Ultra (urene har kodenavnene N207, N208 og N210).”

Der har været lidt uvished om, hvorvidt Apple Watch Ultra kommer til at blive opdateret årligt, til dels fordi der er tale om et relativt dyrt produkt, hvilket gør det rimeligt med en længere opdateringscyklus.

Det ser imidlertid ud til, at anden generation kommer allerede i år. Watch Ultra er Apples ekstra robuste smartwatch til dem, der er meget aktive udendørs.

Se også: Det billigste Apple Watch Ultra

iMac med 30 tommer skærm

I nyhedsbrevet er der desuden en liste over de Apple-produkter, der er under udvikling og kommer på markedet på et senere tidspunkt. Det handler blandt andet om en større iMac med en skærm på over 30 tommer.

  • En M3 13-tommer MacBook Pro (kodenavn J504)
  • M3 Pro og M3 Max 14-tommer og 16-tommer MacBook Pros (kodenavn J514 og J516
  • Nye iMacs (kodenavn J433 og J434 med 24-tommer skærme som de nuværende modeller. Desuden en iMac med skærm på over 30 tommer i et tidligt udviklingsstadie
  • Nye MacBook Air-modeller (kodenavn J613 og J615)
  • Opdaterede iPad Pros med OLED-skærme (kodenavne J717 og J720)
  • Ny iPad Air (kodenavn J507) der skal erstatte den nuværende M1-baserede model.
  • Tredje generation af AirPods, smarte skærme og en forbedret Apple TV-box er også under udvikling.

iMac’en med 30 tommer skærm er det mest interessante produkt på listen. Den bliver nok en del af M3 eller M4-cyklussen.

iMac Pro er ikke blevet opdateret siden Intel-tiden, så det skal blive interessant at se, om opdateringen af iMac inkluderer en Pro-model, der skal være en del af de bedste Macs på markedet.

Se også: Nyheder om smartwatch