Pebbles Kickstarter kampagne over milepæl på 10 millioner dollar – stor efterspørgsel på billige wearables
Det blev lidt en mærkedag for Pebble, da deres Kickstarter for 2016 overskred 10 millioner dollar. Over 52.000 personer har indtil nu støttet kampagnen, og der er stadig 26 dage tilbage, før kampagnen lukker.
Det hele drejer sig om, at Pebble har præsenteret tre nye enheder, det gjorde de i maj, og det er forventet, at de kan sendes ud på markedet i slutningen af 2016.
To af de nye produkter fra Pebble, Pebble 2 og Time 2, ser ud til at overgå deres forgængere med vægt på fitness tracking.
Se også: Mobilabonnementer med magasiner
Pebble Core – uden skærm til løb
Derudover er der en ny enhed, Pebble Core, der er noget helt andet, end selskabet tidligere har lavet. Den er skabt til løbere og har ingen skærm men derimod en GPS og sender sin information til en smartphone ved hjælp af sensorer.
Den bliver handsfree med integreret Amazons Alexa stemmegenkendelsesfunktion. Du kan derfor spille musik, tjekke vejret eller trafikken eller noget helt andet ved hjælp af din stemme.
Pebbles Kickstarter bliver ikke kun brugt til at se på selskabets succes men også for at se, hvad der generelt efterspørges på markedet. De fleste andre aktører, Apple med deres Apple Watch og de forskellige Android-produkter som Moto 360, Huawei Watch og så videre har fokus på mange funktioner og apps, men her har Pebble valgt en anden tilgang, hvor det vigtige er, at det er let at bruge.
Se også: Test af de bedste smartwatch
Køberne vil have lave priser
Og det lader de ikke til at være ene om at ville have. Derudover er priserne meget rimelige – Pebble 2 starter på en pris på 99 dollar, hvilket har givet Pebble et våben til at konkurrere med.
Det er tydeligt, at brugerne derude kan lide, hvad de ser, når Pebble kan skrabe over 10 millioner dollar ind.
IDC taler også om en ny trend med mere simple produkter. I deres seneste undersøgelse af markedsandel af data ser vi en trend, som analysefirmaet kalder ”basic wearables”, og som smartwatch-markedet har tabt terræn til hen over de sidste mange måneder.
Se også: Nyheder om Pebble