Phablet-smartwatch kommer næste år

Smartwatch med skærm på 3,1 tommer kommer næste år - det svarer til at løbe rundt med en HTC Wildfire om håndleddet.

Phablet-smartwatch kommer næste år

Er der et marked for et phablet-smartur på nuværende tidspunkt?

Det er svært at forestille sig, at brugerne allerede i dag skulle være klar til at gå rundt med et ur på størrelse med en smartphone som HTC Wildfire, når man tænker på, hvor stort besvær smartphone-producenterne har haft med at få folk til at kaste penge efter et smartwatch med almindelig urstørrelse.

 

Smartwatch med 3,1 tommer skærm

Men derfor kan man jo godt prøve. Vi får snart et forsøg fra Rufus Labs. Med 3,1 tommer touch-skærm, op til 64 GB intern hukommelse, Android Kitkat og funktioner som fitness tracker er der nærmere tale om en simpel smartphone, du kan sætte om håndleddet i stedet for at putte i lommen.

Rufus Labs CED Gabe Grifoni har til USA Today sagt: ”Dette vil erstatte behovet for smartphones, punge, ure, fitness armbånd, det hele”.

Se også: Test af de bedste smartwatch

 

Har bare ikke plads til simkort

Rufus Cuff hedder dette nye skud på smartwatch-markedet og har Wi-Fi og Bluetooth, men intet simkort og kan altså ikke benytte mobildata.

Det er derfor nødvendigt at have en smartphone at forbinde gennem, hvis du er på farten og gerne vil tjekke mail, Facebook eller andet online.

Altså alt det, du almindeligvis bruger din smartphone til og det er svært at gennemskue, hvorfor man skulle du have lyst til at se film eller andet på det lille Cuff-ur på dit håndled, som du vil være nødt til at holde op i luften i stedet for på mobilen som du hidtil har gjort?

 

Samlet 450.000 dollars sammen

Uret skulle alligevel komme på markedet en gang i begyndelsen af 2016 efter en succesfuld Indiegogo kampagne sidste år, hvor selskabet fik skrabet mere end 450.000 dollar sammen. Det er 180 procent af deres oprindelige mål, så der må være nogle derude, der meget gerne vil have sådan et ur.

Prisen for Rufus Cuff bliver 249 dollar.

Allerede sidste år fik en lignende ting, Neptune Pine med en 2,3 tommer skærm relativt stor succes. Men selvom det virker bekendt, er det ikke nødvendigvis smart, og en phablet på håndleddet er stadig noget underligt noget. Indtil videre.

Læs også: Nyheder og test af smartwatch

Sidste nye om historien

Efterfølgende tog fortællingen en ny drejning. Steen Jørgensen fastholdt sit fokus på emnet. 27/8/2015 puplicerede vi en ny vinkel på sagen med et indlæg omkring Her er de tre største sikkerhedsproblemer ved smartwatch – Den næste artikel om emnet finder du her. Få også seneste nyt om sagen her.