Qualcomm præsenterer aptX Lossless til Bluetooth-enheder
Snapdragon Sound-teknologi har været med en tid nu og nu kommer der endnu en imponerende funktion med navnet aptX Lossless.
aptX Lossless giver bedre lyd over blutooth
Som navnet indikerer, giver funktionen tabsfri lydstreaming via Bluetooth, så længe høretelefonerne og den streamende enhed understøtter det.
aptX Lossless funktionen handler ikke kun om kvalitetsstreaming, den er også rigtigt smart. Den går op til 16-bit og 44.1 Kz audio. Normalt streamer den 1 Mbit/sek, men er forbindelsen ikke så god, eller hvis lydfilen ikke understøtter det, kan den gå ned til blot 140 Kbit/sek.
aptX Lossless er faktisk en udvidelse af aptX Adaptive-teknologien, der er den aktuelle teknologi i de fleste situationer. Den overvåger konstant input, output og RF-omgivelserne, så man får den bedste kvalitet og oplevelse.
Se også: Headsets med bedst lyd
Første enheder ventes klar inden 2022
De første forbrugerprodukter med aptX Lossless kommer i slutningen af året. Måske kan den løse en af de store ulemper ved TWS-høretelefoner, nemlig streamingkvaliteten. Det er ret imponerende.
Se også: Nyheder om trådløs lyd