Razer Opus er nyt støjreducerende headset – se pris
Traditionelt set ligger Razers produkter mere inden for gamer-kategorien. Det betyder ofte et mere dristigt design og masser af farver. Hvis man mere er til et diskret design, har Razer måske alligevel noget i porteføljen. Deres nyeste par høretelefoner, Razer Opus, hører til den afdeling.
Razer Opus – nyt headset
Ser man på billedet af høretelefonerne, ser man da også, at der er tale om et af de mest afdæmpede par høretelefoner, vi har fået fra Razer den senere tid. De kan tiltale folk, der ikke er gamere, hvilket ikke så ofte er tilfældet med Razers produkter.
De har aktiv støjreducering, er trådløse og har THX-certificering. I hver høretelefon er der 40 mm driver, memory foam-puder og indbygget mikrofon, der udover at fungere som almindelig mikrofon, også hjælper støjreduceringen.
De har fysiske knapper, som man kan bruge til at besvare opkald, skifte til ambient lyd og justere lydniveauet. Derudover har de Bluetooth 4.2, aptX og AAC codecs. Batteritiden skal ifølge Razer selv være hele 25 timer på en enkelt opladning.
Se også: Find priser på headset
Pris og lancering
Prisen ligger på omkring 1750 kroner, men desværre kan de indtil videre kun købes i Kina. Formentlig kommer de også ud i flere lande.
Asiatiske brugere er normalt vilde med ekstra designlirede produkter, mens europæiske brugere har en lidt mere kedelig tilgang til design. Derfor kunne dette headset med lidt mere anonymt design sagtens finde vej til Europa og Danmark.
Det er nærmere produkter som dette headset, man forbinder med Razer:
Man kan roligt konstatere, at Razer Opus har et noget andet udtryk…
Se også: Test af de bedste headset