Redmi Watch 2 Lite kommer til Europa til 520 kroner

Redmi Watch 2 Lite bliver et utroligt billigt smartwatch og det kommer til salg i Europa. Se specifikationer på uret.

Redmi Watch 2 Lite kommer til Europa til 520 kroner

Xiaomis dattermærke Redmi annoncerede sit Watch 2 Lite tilbage i november, og nu kan man endelig købe uret i Europa. Det gør man via den officielle Mi Store. Det er desværre ikke tilgængeligt i alle lande.

Billigt smartwatch

Som det ser ud nu, kan man købe uret i den tyske Mi Store, men ikke i Frankrig, Italien eller Spanien, selvom uret faktisk figurerer på siderne i de lande.

Det kan være det ændrer sig inden længe, der er i hvert fald ingen grund til, at det ikke skulle ske. Redmi Watch 2 Lite koster ikke mere end 70 euro. Direkte omregnet til danske kroner er det cirka 520 kroner.

Det er den sorte model, der er på lager i Tyskland, men to andre valgmuligheder skulle være på vej i den nærmeste fremtid, nemlig hvid (eller ivory som den hedder på visse markeder) og blå.

I de lande, hvor uret endnu ikke er i lager og kan købes med det samme, kan man skrive sig på en liste, så man får besked, når salget går i gang.

Se også: Billige smartwatch

Hvordan er uret?

Redmi Watch 2 Lite har en touch-skærm på 1,55 tommer med 360 x 320 pixel i opløsning, batteri på 262 mAh. Det er lavet i plast og har selskabets egen brugerflade.

Det kan tracke puls, tælle skridt, måle ilt i blodet med mere. Der er over 100 sportmodes at vælge imellem, GPS (med Galileo, GLONASS og BDS), og efter sigende op til ti dages batteritid. Desuden har uret 5 ATM i vandtæthed. Der er også masser af urskiver at vælge imellem, over 100 styk.

Se også: Nyheder om samrtwatch