Ring kommer med tag til sporing af kæledyr
Ring, der kendt for sine dørklokker med kamera og sikkerhedsløsninger til hjemmet, er nu kommet med et nyt produkt, der skal mindske bekymringerne, hvis ens kæledyr bliver væk.
Prisen er yderst rimelig – blot 10 dollars eller cirka 70 kroner – og for den sum får man en effektiv metode til at holde øje med sit kæledyr.
Se også: Hvad koster Apple AirTags?
Ring-tag til kæledyr med vigtig information
Taggen har en brugervenlig QR-kode, som er tydelig at se. Når man scanner den, får man en profil for dyret med al vigtig information om det.
Med Ring Pet Tag kan man få information om, hvem man skal kontakte, uden at skulle sætte en mikrochip ind. De, der finder hunden eller katten kan let tage kontakt med ejerne, uden at behøve kende til telefonnummer eller anden personlig information.
Den tydelige tag gør det hele meget lettere, hvis man finder et kæledyr på vift. Det er ikke nødvendigt at finde en dyrlæge for at kunne kontakte ejerne.
Informationen kan deles, hvis det kan hjælpe. Selv hvis den person, der finder det forsvundne kæledyr, ikke har Ring-appen, kan personen stadig få adgang til denne vigtige information.
Ring Pet Tag sender også en besked til ejerne i realtid, når taggen scannes. På den måde får ejerne straks besked om, at Fido er væk.
Se også: De bedste bluetooth trackere
Kan fortælle andre hvis kæledyret er forsvundet
Hvis man selv når at opdage kæledyrets flugt, inden det er fundet, har Ring Pet Tag en ”Lost Pet Mode.”
Med den får andre Ring-brugere i ens nærhed besked og kan på den måde være ekstra opmærksom på, om der løber et ensomt dyr rundt i området.
De ti dollars giver et ekstra lag af sikkerhed, hvis ens bedste dyreven finder på at løbe lidt længere end ellers. Den kan give dyreejeren mere ro i sindet, når man ved, at det er let for hvem som helst at hjælpe kæledyret hjem igen. Den er med andre ord pengene værd.
Se også: Nyheder om sporing og tags