Patent spottet: Apple kan være på vej med et rundt Apple Watch
Kunne Apple overveje et rundt Apple Watch? Det spørgsmål blev relevant efter den amerikanske patentmyndighed har publiceret en ansøgning om et patent fra Apple for et “opladeligt apparatur til en bærbar elektronisk enhed”.
Se også: Bedste smartwatch
Patent på boost af batteritid viser rundt Apple Watch
Patentet har fokus på en metode, der skal booste batteritiden i et smartwatch, men billederne viser overraskende nok et rundt ur, ikke et firkantet.
Det var 9to5Mac, der først opdagede patentet, et patent der centrerer sig om en teknologi der giver dette smartwatch samme mængde batterikraft, som hvis der var en ekstern ressource tilsluttet. Denne kraft er placeret på remmen og føres ind i uret, så du får en utrolig lang batteritid.
Se også: Lækre remme til Apple Watch
Batteri på remmen
Patentet beskriver både denne batteriressource som noget, der kan sidde på remmen eller være indbygget i den. Dette er det sidste patent i en række fra Apple, der har med smartwatch at gøre og vil give uret nye funktioner. Vi har tidligere set et patent, hvor man kunne sætte et kamera, en touchskærm eller andre ting på remmen.
Apple lader altså til at mene, at man i højere grad skal bruge remmen, nu hvor selve urene bliver mindre og mindre. Det spændende ved denne nye ansøgning er dog også tegningerne af uret, der altså viser et rundt ur i stedet for Apples sædvanlige firkantede.
Se også: Anmeldelse af Apple Watch
Til kamp mod Android-ure med rundt look
Det behøver ikke betyde noget, men tegningen viser et rundt ur med samme opladningsområde som det nuværende Apple Watch, så der kan altså være hold i dette nye design. Måske for at tage kampen op med Samsungs noget mere sexede runde look.
Se også: Nyheder om Apple Watch
Efterfølgende nyt om temaet
Historien lå ikke død så alt for længe. Steen Jørgensen holdt fast i sin interesse i tematikken. 24/1/2017 postede redaktionen en ny vinkel med sagen; watchOS 3.1.3 klar til Apple Watch – men vent med at downloade – Artiklen kan læses her. Få også seneste nyt om temaet her.