Rygte: Hybrid mellem Apple TV og HomePod kan være på vej
I dag er Apple TV og HomePod to separate produkter, men skal vi tro de seneste rygter fra Bloomberg kan Apple TV i fremtiden blive en hybrid mellem TV-apparatet og HomePod-højtaleren. Man får helt enkelt to produkter i ét med begge separate produkters funktionalitet og muligheder.
HomePod og Apple TV kan lægges sammen i ét og samme produkt
Det er ikke en overraskende udvikling og heller ikke en ny opfindelse. Google har allerede gjort noget lignende med deres Nest WiFi, der fungerer som en mesh-router, men også har en smart højtalers funktioner og muligheder.
Hvis Apple begiver sig ind på en lignende rute, kan vi få et produkt, der viser TV-programmer og film, men samtidig kan styre smarte lamper og andre smarte enheder i hjemmet. Har man en smart dørklokke, kan man desuden streame det feed til TV’et.
Se også: Find priser på smart-produkter
Slet ikke sikkert det produkt bliver til noget
Spørgsmålet er, om der overhovedet kommer et sådant produkt. Bloomberg peger på, at Apple tilbage i 2020 tilsyneladende kombinerede de to ingeniørs grupper for HomePod og Apple TV. Så i teorien kan de to grupper enkelt samarbejde om en hybridenhed.
Det kan altså være muligt, at en hybrid findes, men om den i så fald bliver et rigtigt produkt, er umuligt at sige noget om. Vi har tidligere hørt fra Bloomberg, at Apple efter sigende arbejder på et koncept, hvor en HomePod får en robotarm, der kan holde en iPad.
Se også: Nyheder om smarte produkter