Samsung Galaxy Watch 3 får Garmin-feature til fitness
Nu er det lige straks tid til Samsungs næste Unpacked event, hvor blandt andet Galaxy Watch 3 skal afsløres. Vi har allerede hørt masser af rygter om det kommende smartwatch og nu er der igen nyt.
Watch 3 kan heppe under træningen
Men så er der det nye hovednummer. Et billede lover nemlig ”Post-run coaching and analysis”. Her ser vi uret, hvor det fortæller os, at ejeren skal sætte farten lidt op. Det tyder altså på, at man også bliver coachet under træningen. Det lader til, at Samsung er ved at nærme sig det, Garmin gør på den gode måde. Det kommer selvfølgelig altid an på, hvordan det fungerer i praksis.
Hvis man er en af dem, der gerne bliver heppet på undervejs, kan det jo være rart at have en ven på håndleddet, der gør netop det.
Det kommende Apple Watch 6 forventes at få overvågning af iltet i blodet samt rigtig søvn-tracking, når watchOS 7 ruller ud til efteråret. Det lyder jo fint, men indbygget coaching kan give Galaxy Watch 3 den fordel, der skal til for at konkurrere med Apple, især for de fitness-interesserede.
Se også: Guide til de bedste smartwatch
Dette ved vi allerede om Samsung Galaxy Watch 3
Nye oplysninger afslører en af urets nye hovedfunktioner og kommer fra en af vores mest pålidelige leakstere – Evan Blass. Det meste af det, han oplyser, ved vi allerede. Det kan dog være rart at få bekræftet, at Galaxy Watch 3 kommer til at fungere med iOS, at talefunktionaliteten bliver forbedret, at der kommer en LTE-version, og at batteriet kan holde i flere dage.
Vi ser på et af billederne, at uret blandt andet kan måle VO2 Max, advare om for høj hjerterytme, hjælpe kvinder med at holde styr på, hvornår næste menstruation begynder og at det kan tage imod samtaler.
På et andet billede bliver vi lovet bedre overvågning af søvn og stress og ser ikoner, der handler om meditation, stress, vejrtrækningsøvelser og søvn.
45 mm-modellen kommer i sort eller sølv med sort rem, mens 41 mm-modellen kommer i sølv med sort rem eller bronze med pink rem. 45 mm-modellen er naturligvis større med sin 1,4 tommer-skærm, hvor 41 mm-modellen har en skærm på 1,2 tommer. En lille forskel i vægt er der også, de to modeller vejer henholdsvis 53 og 48 gram. Batterierne er på henholdsvis 340 og 247 mAh.
Se også: Priser på smartwatch
Lancering den 5. august
Blass’ billeder ser meget officielle ud, og Blass plejer at have styr på sine kilder og oplysninger. Helt sikker kan man selvfølgelig aldrig være, og først på onsdag ved vi, om Blass endnu en gang har ramt rigtigt med sine oplysninger.
Udover Galaxy Watch 3 forventes Samsung at præsentere Galaxy Note 20, Galaxy Fold 2, Galaxy Tab S7 og Galaxy Buds Live.
Se også: Nyheder om smartwatch