Samsung Galaxy Watch5 bliver dyrere end Watch4
Samsungs kommende Galaxy Watch5-serie af wearables bliver dyrere end Watch4-serien, der kom på markedet sidste år, i hvert fald umiddelbart efter lanceringen. Det er, hvad et nyt rygte hævder. Rygtet kommer fra den som oftest pålidelige Roland Quandt, så oddsene for, at rygtet er sandt, er relativt store, desværre.
Galaxy Watch5 får høj pris
Galaxy Watch5 40mm Bluetooth får en pris på 300 euro, mens LTE-versionen kommer til at koste 350 euro. Galaxy Watch5 44mm Bluetooth må man give 350 euro for, mens LTE-versionen får en pris på 400 euro.
Endelig har vi Galaxy Watch5 Pro, der kun kommer i en størrelse, nemlig 45mm. I Bluetooth-versionen koster den 490 euro, mens LTE-versionen kommer til at koste 540 euro.
Pro-modellen fås i Black og Titanium. 40mm Watch5 fås i PinkGold, Gray og Silver, mens 44mm-modellen kommer i Bue, Gray og Silver.
Sammenligner vi med 40mm Galaxy Watch4, så kostede den 270 euro i Bluetooth-versionen og 320 euro i LTE-versionen. Det er altså en stigning på 30 euro. 44mm Galaxy Watch4 kostede 300 euro i Bluetooth-versionen og 350 euro i LTE-versionen, hvilket giver en stigning på 50 euro.
Galaxy Watch4 Classic på 46mm, der erstattes med Galaxy Watch 5 Pro kostede 400 euro i Bluetooth-versionen og 450 euro i LTE-versionen. Det betyder, at den kommende topmodel koster 90 euro mere end forgængeren.
Se priser på Samsung Galaxy Watch 4 her.
Prisstigninger op mod 700 kroner
I danske valuta skal vi altså forvente prisstigninger fra 225 til næsten 700 kroner. Prisstigningerne er ret kraftige, hvis man tager dem i procent af prisen, og det er formentlig ikke noget, kunderne kommer til at synes om.
Tiden må vise hvor mange, der er villige til at betale ekstra for den omtalte forbedring af batteritiden.
Se også: Nyheder om smartwatch