Samsung Galaxy Watch 5 kan tracke menstruationscyklus med hudmåling
Samsung Galaxy Watch5 og Galaxy Watch5 Pro kom i august 2022 med en infrarød sensor til hudtemperaturmåling – den virker nu.
Samsung fik funktionen certificeret i februar, og i dag, over otte måneder efter lanceringen, har de nu aktiveret hudtemperaturmåling, der bliver tilføjet den eksisterende kalenderbaserede menstruationscyklus og kan også bruges til at få mere præcis data om ens generelle helbred.
Se også: Bedste smartwatch til Android telefoner
Præcis og automatiseret forudsigelse af næste menstruation
Temperaturmålinger bruges ofte til at forudsige næste menstruation på, da basal kropstemperatur varierer efter menstruationsfasen. Kropstemperaturen skal måles umiddelbart efter opvågning og før enhver fysisk aktivitet eller påvirkning fra omgivelserne. For at få nøjagtige aflæsninger kræver det, at man måler den som det første hver morgen, en proces, der kan være besværlig og nogle gange endda glemmes.
Med denne nye funktion automatiseres processen, hvilket gør den nemmere og mere bekvem.
Se også: Bedste smartwatch til udendørssport
Godkendt af myndighederne – også til det danske marked
Teknikken var sådan set på plads fra start, men den krævede myndighedsgodkendelse fra flere stedet: CE-mærkning til Europa, FDA-godkendelse til USA og MFDS-godkendelse på hjemmemarkedet i Sydkorea.
Udrulningen er officielt begyndt i Sydkorea, USA, Storbritannien og 29 andre europæiske markeder – Østrig, Belgien, Bulgarien, Bulgarien, Kroatien, Cypern, Tjekkiet, Danmark, Estland, Finland, Frankrig, Tyskland, Grækenland, Ungarn, Island, Irland, Irland, Italien, Letland, Litauen, Luxembourg, Holland, Norge, Polen, Portugal, Rumænien, Slovakiet, Slovenien, Spanien, Sverige, Schweiz, Tjekkiet og Tyskland.
Menstruation-sporingsfunktionen er udviklet sammen med Natural Cycles – et firma, der har en godkendt fødselsforebyggende app, og den giver et mere detaljeret indblik i brugernes menstruationscyklus.
Find priser på Samsung Galaxy Watch5 her.
Se også: Nyheder om smartwatch