Segway lancerer næste generation af elektriske løbehjul
Segway er blandt verdens største producenter af elløbehjul og de har netop præsenteret deres tredje generations modeller på CES 2025 i Las Vegas.
De nye produkter spænder fra budgetvenlige til højtydende og dyrere modeller og introducerer en række avancerede funktioner.
De nye løbehjul inkluderer funktioner som SegRide stabilitetsforbedringssystem, SegRange optimeringsteknologi, navigation og opkaldsnotifikationer på TFT-skærme, hands-free Segway AirLock, dynamisk trækkontrol (SDTC), anti-låse-bremsesystem (S-ABS), automatiske forlygter, forbedret batteristyring (BMS 2.0) og en opdateret Segway Mobility App.
GT3-serien
GT3 Pro tilbyder en topfart på 80 km/t og en rækkevidde på op til 138 km takket være 7000W dual-motor og 2160Wh batteri. Med avancerede hydrauliske affjedringer og S-ABS leverer den en kraftfuld og sikker køreoplevelse.
GT3 D er en mere prisvenlig model med 2400W motor og 95 km rækkevidde. Begge modeller har en farverig 2,4-tommer TFT-skærm til realtidsinformation som navigation og opkaldsnotifikationer. I Danmark er den lovlige topfart for elløbehul på vejene 20 km/t, så enten vil den være til konkurrencer i afskærmede miljøer eller de kan kun bruges på private grunde.
Se også: Top 5 bedste elløbehjul
Ninebot MAX G3 D
MAX G3 D er flagskibet i Ninebot-serien med en rækkevidde på 80 km og hurtig acceleration med 2000W motor.
Med 11-tommer selvforseglende dæk, hydrauliske affjedringer og FlashCharge-teknologi, der kan oplade batteriet på 3,5 timer, er MAX G3 D en af de mest avancerede modeller på markedet.
Ninebot F3 D og F3 Pro D
Disse modeller er designet til bypendlere med 477Wh batteri og en rækkevidde på 70 km. De har hydrauliske affjedringer og SegRide for øget stabilitet.
Praktiske funktioner som navigation og Apple Find My integreres via den smarte TFT-skærm.
Se også: De bedste elløbehjul til prisen
Ninebot E3 D og E3 Pro D
Udstyret med en 800W motor og let magnesiumramme tilbyder E3-modellerne komfortabel og bærbar transport. De avancerede stabilitets- og trækkontrolsystemer sikrer en glat køreoplevelse.
GT3 D lanceres i Q1 2025, mens GT3 Pro og MAX G3 D følger i Q2. F3- og E3-modellerne bliver tilgængelige henholdsvis i Q2 og Q3 2025.
Priserne på de forskellige modeller er ikke tilgængelige endnu.