Sensor til måling af blodsukker Apple Watch har lange udsigter
I flere år har vi hørt, at Apple kan være i gang med at udvikle værktøjer til Apple Watch, så det kan måle blodsukker (glukose) niveauet på brugeren på en ikke-invasiv måde. Der har også været rygter om en sensor til at måle blodtryk. Begge funktioner er stadig mulige, men vi skal nok ikke forvente os at se dem lige med det samme.
Imødeset funktion til Apple Watch klar i 2025
I hvert fald ikke hvis vi skal tro Mark Gurman, der i sit seneste Power ON-nyhedsbrev hævder, at de to nævnte funktioner ikke er lige på trapperne. I stedet mener han, at vi formentlig må vente helt frem til anden halvdel af 2025 for at se en måler til blodsukkerniveau i et Apple Watch.
Det er nogenlunde samme historie, når det gælder en sensor til blodtrykket, hvor han mener, at der kommer til at gå yderligere mindst 2-3 år.
Se også: Priser på de bedste smartwatch
Konkurrenterne har annonceret måling af blodtryk
Med det sagt har andre selskaber allerede introduceret måling af blodtryk i deres nyeste smartwatches. Ulempen er dog, at man hele tiden skal kalibrere den med en rigtig blodtryksmåler. Det kan jo tænkes, at det ikke kommer til at være nødvendigt med Apples variant.
Det lader i hvert fald til, at det ikke nytter noget at gå og håbe på, at de omtalte funktioner finder vej til Apple Watch allerede i Series 8.
Det nye, vi kan forvente os af Series 8 handler nok nærmere om et nyt design. Hvilke nye funktioner, der kan være med, må vi vente og se.
Se også: Nyheder om smartwatch