Singapore vil belønne aktive, sunde Apple Watch-brugere
Myndighederne i Singapore har indledt et partnerskab med Apple om at udvikle en tracking-app, der skal bruges til at opmuntre indbyggerne til en sundere livsstil. En økonomisk belønning bliver stillet i udsigte som en gulerod.
Singapore vil belønne borgerne for at træne med Apple Watch
Appen hedder LumiHealth og er blevet sat i søen af Singapores sundhedsmyndigheder. Den giver adgang til teknologi og indblik i folks adfærd med henblik på at holde indbyggerne sunde og raske, siger Apple i en udtalelse om det nye initiativ.
Apple oplyser, at det er første gang, vi ser et sådan initiativ, hvor myndigheder tilbyder økonomisk belønning til de brugere, der opfylder nogle fastsatte fitness- og sundhedsrelaterede aktiviteter over en toårig periode. Belønningen er op til 280 dollars, der svarer til knap 1.800 kroner.
Apple understreger, at der er høj privacy og og fokus på sikkerhedsfunktioner, når folk tilmelder sig og man kan også framelde sig programmet, når man har lyst. Det er også frivilligt, om man vil deltage.
Heng Swee Keat, der er Singapores vicepremierminister, forklarer om samarbejdet, at det vil gøre indbyggerne i landet i stand til at leve et sundere liv og give værdifuld indblik i, hvordan man kan forbedre folks sundhed verden over.
Appen skulle blive klar sidst i oktober.
Se også: Guide til de bedste smartwatch
Et sidespor
I vores ører virker det som et sidespor, når myndigheder kører på med et sådan initiativ, uanset om det rent faktisk viser sig at få en positiv indvirkning på folks sundhed. Når først myndigheder begynder på den slags, vil for eksempel forsikringsselskaber se det som en blåstempling af metoden.
Det er ikke svært at forestille sig, at man skal benytte et smartwatch eller en sundhedstracker og løbende dokumentere, at man har en sund og rask krop for at kunne tegne forsikring.
Samtidig må der være naturlig skepsis omkring dataindsamlingen af denne art. Singapore er det, man kalder for et autoritært styre og de har formentlig ingen skrupler med at benytte den indsamlede data til for staten formålstjenestelige gøremål.
Apple har netop lanceret det billige Watch SE og Watch 6, der kan mål iltmætning i blodet.
Se også: Nyheder om smartwatch og sundhed