Sony Airpeak: Sony kommer med sine egne droner

Sony Airpeak er navnet på Sonys nye projekt, droner. Selskabets første drone skal ramme markedet til foråret 2021.

Når det gælder droner, er der ikke nogen tvivl om, at DJI mere eller mindre ejer det marked. De har udviklet droner med indbygget kamera, så brugerne kan optage videoer og tage fotos fra nye højder og med andre perspektiver. Nu ser det ud til, at DJI kan få hård konkurrence fra Sony. Sony har nemlig annonceret, at de kommer med et nyt droneprojekt og –brand ved navn Airpeak

Sony Airpeak – nu vil Sonys lave droner

Det bliver selskabets første officielle forsøg med droner, og med deres ry, når det kommer til kameraer og billedsoftware, bliver det interessant at se, hvad de kan præstere som konkurrent til DJI.

Med det sagt kommer der nok ikke nogen Airpeak-drone på markedet lige med det samme. Sony fortæller, at projektet lancering kommer i foråret 2021, så der er med andre ord lidt tid endnu, inden det er tid til Airpeak. Sony beder også om feedback fra drone-communityet for at vide, hvad de skal tænke på, når de skaber deres drone. Ind til videre er der i hvert fald ikke meget, der  er afsløret om Sonys første drone. Videoen øverst i artiklen viser bestemt ikke mange detaljer.

Se også: Priser på droner

Kan Sony konkurrere med DJI?

Lige meget hvad bliver det interessant at se, om Sony lykkes med at skabe sig en plads på dronemarkedet, der er så domineret af DJI. Vi har set andre kameraselskaber som GoPro forsøge sig, men uden den store succes.

Se også: Nyheder om droner