Sony Smartwatch 3 testet: Anonymt men gennemtænkt

Der ligger betydeligt meget mere tanke bag Sonys første Android Wear-ur end den triste yderside afslører.

Sony Smartwatch 3 testet: Anonymt men gennemtænkt

Spillepladen for smarte ure har hurtigt formet sig. Vi har det kommende Apple Watch til iOS. Vi har ure med Android Wear til Android, samt Samsung med deres eget Tizen-system til deres egne telefoner.

Netop Android Wear er det område, hvor producenterne forsøger at knække hinanden lige nu, og i hvert fald udseendemæssigt har Motorolas Moto 360 og LG’s G Watch R høstet størst succes med deres runde displays og dermed mest ur-agtige udseende.

Med Android Wear som bund er der ret lidt plads for producenterne til at påvirke, hvordan softwaren ser ud og fungerer, så det er i stedet ydersiden, der adskiller dem mest.

Se også: Test af tilbehør til mobiler.

Anonymt design

Sonys første forsøg på området her fået navnet Smartwatch 3, da de allerede har tradition for at lave opkoblede ure. I forhold til, hvordan Smartwatch 2 så ud og fungerede, er det her et stort skridt i en anden retning, men ikke nødvendigvis fremad. Her handler det om et enormt anonymt ur med gummirem, der kan skiftes ud efter smag og behag.

Remmen er let at indstille, og selvom låsen sidder fast, er det lidt som om, den gaber. Forskellen i forhold til de rigtige urremme, der desuden kunne udskiftes til en hvilken som helst rem, hos forgængeren er måske det, vi savner mest ved den her model.

Med et anonymt og firkantet ydre plejer der at kunne gemme sig sjove ting bag ”urskiven” på visse modeller i form af pulsmåler, men heller ikke det finder vi her.

sony smartwatch test og pris

 

Endelig: Opladning med almindelig mico-USB

Derimod er det et enormt plus, at uret lades op med almindelig micro-USB i stedet for en specialløsning med særlig dockingstation, som mange andre har.

Opladningsstikket med tilhørende gummibeskyttelse er derimod lidt besværlig at komme til.

En ting, der dog har fået lov at følge med fra tidligere generationer, er den transrefleksive skærm, der gør, at strømforbruget bliver lavere, når det bare viser klokken, og at du bedre kan se skærmen i sollys.

På indersiden handler det til at begynde med om Android Wear i sin reneste form. Det betyder en for det meste fejlfri kobling til mobilen, der stort set kun bruges til at vise notificeringer fra telefonen og besvare eller afvise samtaler.

sony smartwatch 3 Sony Smartwatch 3 Sony Smartwatch 3 Sony Smartwatch 3 Sony Smartwatch 3 Sony Smartwatch 3

Talestyringen i Google Now løfter oplevelsen

En stor del af oplevelsen ligger i talestyringen via Google Now. Ved hjælp af stemmen kan du starte alle apps, der er kompatible med uret, uanset om de kun kører på uret eller arbejder sammen med en app på telefonen.

Det er et system, der fungerer, hvis du er tryg med at tale engelsk med dit ur og kan lide at gentage dig selv et par gange, inden uret forstår, hvad du vil (kommandoen ”Start Endomondo” genererede en hel del sjove Google-søgninger, inden uret forstod, at vi ville have løbe-appen i gang). Det kan løses ved at installere apps, hvor du kan starte det, du vil, ved at vælge blandt ikoner, men den er ikke installeret fra starten, og nægter du at tale med uret, kan det kun bruges til at vise notificeringer.

Samtidig er det lidt surt, at alle telefonens sprogindstillinger skal indstilles til engelsk, for at uret skal kunne kobles op. Da Google Now ikke kan forstå dansk, skal alt relateret til det åbenbart være på engelsk, hvilket mest lugter af doven programmering fra Googles side.

Se også: Sådan finder du det billigste mobilabonnement.

Smartwatch med indbygget GPS

Men er vi bare helt negative overfor Sony Smartwatch 3? Slet ikke. Er du med på, hvad Android Wear indebærer, fungerer det fuldstændigt lige så godt som andre ure med systemet. Sony er tilmed en af ekstremt få på nuværende tidspunkt, der har lagt en GPS ind i uret. Det gør, at visse apps, der skal bruge en GPS, kan agere, uden at telefonen behøver være koblet til.

Et af de tidlige eksempler er Runkeeper, hvor du kan tage en løbetur kun med uret og alligevel optage turen og derefter synkronisere den med mobilen, når du kommer hjem (altså som et almindeligt løbeur). I og med senere opdateringer af Android Wear kan du også gemme musik i den indbyggede hukommelse (hvilket alle Android Wear-ure kan nu).

På den måde kan du sætte et headset i uret og have musik med ud på løbeturen, uden at du behøver have telefonen med (klæbehjerner kan måske huske Motorolas Motoactv, der kunne præcis det samme, havde samme batteritid men kom for fire år siden. Sjovt at se, hvor langt foran sin tid det ur egentlig var).

GPS-delen er det, der adskiller Smartwatch 3 og ellers fungerer det som andre ure med systemet. I skrivende stund er det en ret unik funktion, men samtidig noget andre producenter hurtigt vil tage til sig, og så har vi et ur, der desværre ikke tilbyder ret meget hverken uden på eller inden i. I forhold til, hvad Sony tidligere har lavet, havde vi faktisk forventet mere.

Sony Smartwatch 3

Mål: 36 x 10 x 51 mm
Vægt: 45 g
Skærm: 1,6 tommer, Transrefleksiv LCD, 320×320 pixel
Arbejdshukommelse: 512 MB
Hukommelse: 4 GB
Batterikapacitet: 420 mAh
Øvrigt: Vand- og støvbeskyttet ifølge IP68-standard, GPS
Pris: Fra cirka 1.700 kroner
Karakter: 6/10

Mere om tematikken

Tematikken slutter ikke her. Steen Jørgensen kunne ikke slippe temaet. 17/12/2014 tunede vi igen ind på emnet med artiklen Undersøgelse: Kun 20 procent af smartphone-ejere vil købe en smartwatch – Den finder du her. De seneste nyhedsartikler om temaet “Smartwatch” finder du her..