Apple arbejder sammen med Swatch og Timex om iWatch
Swatch menes nu er være inde over produktionen af iWatch. Det kan vise sig som et klogt træk. Mens smartwatch skal have spændende funktioner, så har de varianter, vi har set hidtil være ganske klumpe dumpede og triste, når det gælder design.
Flere af de store spillere som LG, Samsung og Motorola har allerede præsenteret deres Android Wear produkter, men de fleste regner nok med, at det er Apple, der kommer til at sætte sig på smartwatch-markedet, når de får taget sig sammen til at lancere deres iWatch eller iTime, som der nu går rygter om, at det skal hedde.
Apple har endnu intet meldt ud om iWatch / iTime, men den amerikanske investeringsbank Morgan Stanley vurderer, at Apple vil kunne sælge mellem 30-60 millioner smartwatch i løbet af de første 12 måneder, det sættes til salg.
For at lykkes med kunststykket med at få en smartwatch, der er både smart og flot, lader det til, at Apple vil samarbejde med mere erfarne urproducenter.
Swatch og Timex
Ifølge Venturebeat, som henviser til kilder med indblik i Apple, samarbejder Apple nemlig med den schweiziske urproducent Swatch, når det gælder designet på iWatch.
Samtidig antyder kilder også, at flere urproducenter er indblandet i arbejdet om iWatch, ikke kun Swatch. Også hollandske Timex rygtes med om bord på Apples projekt. Apple skulle have planer om en hel familie af iWatch, så der er en for enhver smag.
At det handler om mere end en model af iWatch antydes også i taiwanske medier. Ifølge Economi Daily skulle der komme en model med skærm på 1,6 tommer og to varianter med skærm på 1,8 tommer.
Der er ingen oplysninger om designet, dog skulle en af de to varianter med 1,8 tommer skærm være udrustet med safirglas.
Billig mobilabonnement til hele familien? Find bedste pris.
Fortællingen går videre
Emnet taget i betragtning, gik det hurtigt med fortsættelsen. Steen Jørgensen har bragt sagen videre. 23/7/2014 publicerede vi artiklen om Nu kommer de første spil til Android Wear – det virker dumt – Følg den videre udvikling her. Temaet lever stadig. Tjek de sidste nyheder om Smartwatch..