Test og anmeldelse: Apple Watch series 4 LTE – smarte nyheder
Grundlæggende minder Apple Watch series 4 LTE meget om Series 3 LTE, der kom på det danske marked i foråret i år som det bedste smartwatch på markedet. Designet er dog blevet bedre og så er der kommet et par smarte nye funktioner til, men hvis du spørger, om du skal opgradere fra Series 3, så er svaret nej. Test og anmeldelse af Apple Watch Series 4 LTE.
Test af Apple Watch Series 4 LTE
Egentlig er der ikke så meget virkelig nyt at tilføje i denne test af Apple Watch series 4 LTE i forhold til Series 3.
Lad os lige summere op på det væsentligste:
Design og LTE
Vægt omkring 60 gram, velbygget og pænt, silikonerem følger med i æsken, vandtæt og kan klare 50 meter dybt vand, lysstærk skærm med 1.000 nits.
Watch 4 LTE har indbygget E-simkort men pt er det kun teleselskabet 3, der understøtter dette herhjemme. Vi hører dog, at de andre teleselskaber er på vej med understøttelse af E-sim på Apples produkter, men der er ingen dato sat på for, hvornår det sker – det kan sagtens være vi først kommer hen i foråret 2019, inden det sker. At kunne være på nettet med sit smartwatch uden at være afhængig af en mobil hele tiden, gør brugen af uret langt mere fleksibel, så det er klart at foretrække.
Med Apple Music kan man streame musik direkte fra uret til et headset eller en højtaler og det fungerer godt og fleksibelt.
Se også: Priser på smartwatch
Fitness
Mange bruger deres Apple Watch til fitness og træning og her fungerer Series 4 LTE godt. Det registrerer, hvor langt jeg går hver dag, min løbeture og jeg har også haft det med i svømmehal, hvor det virker meget præcis, når det optæller baner, som jeg har svømmet. Uret kan også registrere, om man cykler eller sidder på en scooter. Det registrerer helt som ventet rigtig fint hvilke former for aktiviteter, jeg har gang i.
Pulsmåleren kører også helt som ventet og måler løbende min puls, både under træning og i det daglige. Apple Watch Series 4 kommer naturligvis også med en alarm, hvis min puls pludselig bliver unormalt høj eller lav i en situation, hvor den ikke burde være det. Det har jeg dog ikke oplevet, at den har alarmeret om endnu. Pulsmåleren måler, når man er aktiv, går almindeligt og når man hviler sig og også intervaltræning håndterer den fint lige som forgængeren.
Batteritiden
Batteritiden er stadig ikke for god: Apple Watch 4 LTE leverer 18 timers brug på én opladning og det er irriterende, at man skal lade op hver dag. Det gør, at jeg ikke får det brugt dagligt.
Se også: Anmeldelse af de bedste smartwatch
Nyheder i Apple Watch Series 4
Større skærm og Apple Watch OS 5
Apple Watch Series 4 har fået en lidt større skærm, der fylder mere af fronten end tidligere og det pynter. Det fås i to størrelser – 40 mm og 44 mm. Højttaleren er i øvrigt 50 procent stærkere og optimeret til telefonopkald, Siri og Walkie-Talkie-funktionen.
Watch OS 5 er en ny opdateret udgave af brugerfladen og fungerer i store træk rigtig fint at navigere rundt i ved at scrolle og trykke på skærmen eller ved at bruge den digitale krone. Brugerfladen er optimeret til den større skærm og giver dermed mulighed for app-symboler og skrifter, der er større og lettere at læse end tidligere – det er dejligt. Nye urskiver udnytter Series 4-skærmen bedre, hvis man går op i den slags.
EKG-måler
Den helt store nyhed i Apple Watch 4 er, at den kommer med EKG-måler, der kan give et præcist billede af hjertets tilstand og dermed også kroppens tilstand som helhed.
Funktionen kommer bare ikke til Danmark i første omgang og lige nu er den kun godkendt til brug af de amerikanske myndighed for medicinske produkter, FDA. Der kan gå lang tid, inden sådan en godkendelse er klar i Danmark.
Faldregistrering og SOS alarm
En anden nyhed er, at uret kan registrere, hvis man falder. Falder man på en unaturlig måde, så bliver det registreret. Apple Watch analyserer håndleddets kurs og styrken af en stødpåvirkning for at sende brugeren en advarsel efter et fald, som kan afvises eller bruges til at starte et opkald til alarmcentralen. Hvis Apple Watch registrerer ubevægelighed i 60 sekunder efter meddelelsen, ringer det automatisk til alarmcentralen og sender en besked med lokaliteten til nødkontakterne.
Nødopkald SOS er sådan set ikke en ny funktion i Apple Watch Series 4, men skal lige nævnes som en naturlig forlængelse af faldregistrering. SOS Alarm ringer efter hjælp, når du ikke selv er i stand til det. Funktionen ringer 1-1-2, underretter dine nødkontakter, sender din nuværende placering og giver ambulancefolkene adgang til din Nødinfo på skærmen. Og Apple Watch Series 4 med mobilforbindelse klarer det hele, selvom du ikke har din telefon med.
Se også: Priser på Apple Watch 4 LTE
Test og anmeldelse af Apple Watch Series 4 LTE – Pris og konklusion
Apple Watch Series 4 (GPS + Cellular) koster fra 4.099 kroner og er blevet noget dyrere end forgængeren, hele 700 kroner. Det er et rigtig godt ur, også lige en tand bedre end forgængeren naturligvis, men har du allerede Apple Watch Series 3 LTE, så er der ingen grund til at opgradere – dertil er nyhederne for små trods alt. Det er stadig godt gammeldags træls, at batteritiden ikke er blevet forbedret.
Karakter: 9/10
Pris: Fra cirka 4.100 kroner. Sammenlign aktuelle priser på Apple Watch Series 4 LTE.
Se også: Guide til smartwatch
Opdateringer på sagen
Siden denne artikel udkom er der kommet nyt i sagen. Steen Jørgensen fastholdt sit fokus på emnet. 27/9/2018 var der nyt om emnet i historien om Efterspørgsel på Apple Watch 4 kommer bag på Apple – Historien kan du læse her. Og der er stadig puls i emnet. Læs de seneste nyheder om Apple Watch..