Tim Cook teaser om AR-headset i interview: “Potentialet er stort”
Vi har mange gange de seneste år hørt om et AR-headset fra Apples side eller AR-briller om man vil. Vi har set lignende forsøg fra Google, men det var ikke nogen større succes. Det gør, at vi er lidt skeptiske, selvom det på det anden side lyder spændende med et sådant Apple-projekt.
Tim Cook-interview puster til rygter om AR-headset fra Apple
Nu har Apple ikke bekræftet noget endnu, men i et interview, Apple-direktøren Tim Cook for nylig havde med New York Times’ Kara Swisher, kom han med en udtalelse, der tyder på et muligt AR-headset.
I interviewet talte Cook om eksempler på brug af AR og det har fået spekulationerne i gang igen. ”Du og jeg har en fin samtale lige nu. Man kan argumentere for, at den kunne være endnu bedre, hvis vi kunne udvide vores samtale med oversigter eller andre ting, der dukker op. Jeg ser allerede, at AR bruges inden for visse områder ved hjælp af telefonen. Og jeg tror, at potentialet er endnu større i fremtiden.”
Det er jo ikke det mest praktiske at benytte AR sammen med enheder som en telefon eller tablet, så det er helt logisk, at AR-udviklingen kommer i form af et wearable headset.
Se også: Priser på AR-produkter
Kan komme inden for de næste 1-2 år
Indtil videre er det hele kun spekulationer, men Cook har altid været fortaler for fordelene ved AR-teknologi. Vi kan ikke tage Cooks udtalelser som en bekræftelse af et kommende produkt, men de seneste rygter har antydet, at vi inden længe kan komme til at se noget i den retning fra Apple.
Med inden længe taler vi nok inden for 1-2 år.
Se også: Nyheder om AR-briller