Udviklerne har mistet interessen for Apple Watch

Nye tal viser, at udviklerne ikke rigtig har interesse i at udvikle apps til Apple Watch.

Udviklerne har mistet interessen for Apple Watch

Hver gang, der udvikles 1.000 apps til iOS, bliver der kun udviklet én app til Apple Watch. Det skriver Business Insider, der har tallene fra et selskab, der tilbyder mobile databaser til mere end 100.000 app-udviklere.

En af de væsentligste grunde til denne lave interesse for Apple Watch skyldes, spekuleres der i, at Apple Watch i dag kun fungerer optimalt sammen med en iPhone. Først når man kan bruge Apples smartwatch fuldt ud uden at tage en iPhone i brug, vil udviklerne fatte mere interesse for at udvikle apps til uret, lyder det.

Se også: Test af de bedste smartwatch

Apple Watch uafhængig af iPhone på WWDC 2016?

Apples årlige udviklerkonference, WWDC, ventes at finde sted her i 2016 allerede om 14 dage, den 13. juni og her ventes det også, at Apple faktisk vil lancere en ny udgave af Apple Watch, der fungerer 100 procent uafhængigt af iPhone.

Apple Watch menes at være det bedst sælgende smartwatch på markedet, men Apple har hidtil holdt salgstallene tæt til kroppen.

Noget tyder dog på, at det ikke har været den succes, som tech-giganten havde håbet, da Apple Watch bliver langt ind under Andet-kategorien i Apples regnskaber, hvor der ingen konkrete tal er for salget.

Se også: Nyheder om Apple Watch

Kilde

 

Emnet følges op

Her får du sagens videre forløb. Steen Jørgensen kunne ikke lade være. 2/5/2016 kom der flere nuancer om emnet med nyheden; Sultne rivaler gnaver sig ind på Apple Watch – Historien kan du læse her. Seneste nyt om temaet kan du finde her.