Wearables voksede markant i 3. kvartal 2017
Markedet for wearables vokser markant og det er kinesiske Xiaomi, der har førertrøjen på. Det havde de i andet kvartal og nu også i tredje kvartal, hvor wearables-markedet er vokset med 7,3 procent sammenlignet med samme periode i 2016 – fra 24,5 millioner enheder til 26,3 millioner. Fitbit har dog hentet noget af det tabte og ligger faktisk på en delt førsteplads. De har begge 13,7 procent af markedet.
De bedst sælgende producenter af wearables
Der blev således solgt 26,3 millioner wearables-enheder på globalt plan i tredje kvartal, hvilket er en fremgang på 7,3 procent i forhold til samme periode året før. Det viser de seneste tal fra IDC. Tallene viser også, at man skal sælge over en million enheder for at komme med i top 5. Det klarede Xiaomi, Fitbit, Huawei og Garmin.
Lidt overraskende er Samsung ikke på listen – de satser ellers ret hårdt på både smartwatch og fitness trackere og har også nogle af de bedste smartwatch og bedste fitness trackere.
Se også: Test af smartwatch
Tilbagegang for top 1
Selvom både Xiaomi og Fitbit ligger øverst på listen, så er de faktisk begge gået tilbage sammenlignet med tredje kvartal 2016. Xiaomi fra 15,2 procent til 13,7 procent og Fitbit fra 21,9 procent til 13,7 procent.
Til gengæld har Apple hentet 3 procentpoint og det salg sker alene på deres Apple Watch Series. Også Huawei har hentet terræn og er gået fra 2,5 procent markedsandel til 6 procent. Endelig har Garmin mistet lidt markedsandele – de har tabt 0,5 procent siden sidste år.
Se også: Test af fitness trackere
Folk efterspørger mere avancerede wearables
IDC forklarer om markedstendensen, at de de simple og billige wearables fra Fitbit, Xiaomi og Huawei var med til at lægge fundamentet for kategorien hos brugerne, men nu begynder de at kunne se krav om bedre produkter som mere avancerede smartwatch fra Apple, Fossil og Samsung. Derfor skal producenterne tilpasse sig denne tendens i fremtiden for at kunne kapre nye markedsandele.
Se også: Nyheder om wearables