apple watch 5 tear down

Apple Watch 5 lader til at bestå af omtrent samme komponenter som Apple Watch 4

Reparationssitet iFixit har haft det sjovt og pillet et Apple Watch Series 5 fra hinanden. Indeni fandt de stort set samme komponenter som i Apple Watch Series 4. Det er måske ikke en kæmpe overraskelse i sig selv med tanke på, at de to ure er stort set ens, når det gælder design. Forskellen ligger mere eller mindre i, at Series 5 har Always-On display.

  • Artiklen fortsættes under annoncen:

 

  • Artiklen fortsættes under annoncen:

Apple Watch 5 meget lig Watch 4

iFixit havde håbet på at få mulighed for at se de ændringer, der giver mulighed for Always-On display, men det meste, der har med den slags at gøre, er umuligt at se uden særligt udstyr.

En af de få forskelle iFixit fandt i den nye generation, er en ny ambient lyssensor, der ligger under OLED-skærmen. Apple selv har fortalt, at Series 5 har mere avancerede skærmdrivere og en bedre strømfordelingschip.

Derudover indeholder Series 5 et indbygget kompas og et lidt større batteri end tidligere generationer af Apples smartwatch. Series 5 har 32 GB indbygget hukommelse, hvilket er dobbelt så meget som tidligere.

GPU og CPU er dog de samme som i Series 4, så uret har som sådan ikke bedre ydeevne.

iFixit fandt også en lille ændring ved forbindelserne til den taptiske motor, skærm og batteri. De dele kan normalt ikke udskiftes, hvilket de vurderer, at de kan nu, men ellers er de to enheder meget ens indeni.

Se også: Priser på Apple Watch

 

watchOS 6 med mange nyheder

Der er altså ikke mange nyheder i Apple Watch 5, men til gengæld er der en del i det watchOS 6. Det ruller dog også ud til praktisk talt alle Apple Watch-versionerne, så har du Watch Series 4 og sågar også 3, så kan du godt vente en generation endnu inden du skifter uret ud.

Vi har tidligere kåret Apple Watch 3 og 4 med LTE til at være de bedste smartwatch på markedet – læs test af Apple Watch 4 og test af Apple Watch 3.

Se også: Nyheder om Apple Watch

kilde