apple watch 5 pris

Apple Watch 6 får bedre ydeevne og bliver mere vandtæt

For mindre end to måneder siden kom Apple Watch Series 5 på markedet. Vanen tro betyder det, at rygter om næste generation er begyndt at florere – og her er nogle af de første rygter om Apple Watch 6.

  • Artiklen fortsættes under annoncen:

Det seneste af dem kommer fra den kendte Apple-analytiker Ming-Chi Kuo, der i et notat fortæller om sine forventninger til næste års Apple Watch. Blandt nyhederne nævner han forbedret ydeevne, bedre vandtæthed og forbedringer af trådløse forbindelser for at udnytte hurtigere WiFi og mobilnet.

  • Artiklen fortsættes under annoncen:

Se også: Priser på smartwatch

 

Apple Watch 6 får bedre ydeevne og bliver mere vandtæt

Alt dette bliver ifølge Kuo muligt, fordi Apple skifter til LCP-materiale til deres fleksible kredskort i næste års Apple Watch-modeller. Tidligere har Apple benyttet polyimid også kaldet PI. De primære leverandører af PLC bliver Dongshan Precision, Avary Holding og Flexium Interconnect, mener Kuo.

Det vil ikke komme som en overraskelse, hvis Apple Watch Series 6 får en hurtigere version af Apples S-chips. De eneste forskelle mellem S5 chippen i Series 5 og S4-chippen i Series 4 er et indbygget kompas og en ny always-on display-driver. Det vil med andre ord være på sin plads med en opgradering af ydeevnen næste gang.

Med hensyn til vandtætheden kan Apple Watch Series 2 med fordel bruges af svømmere eller beholdes på i badet. Det holder tæt ned til 50 meteres dybde. Med en forbedring af det, kan Series 6 måske bruges til andre aktiviteter i vand som dykning eller vandski.

Fra tidligere rygter har vi hørt, at Apple Watch i 2020 kan få søvntracking og MicroLED skærm.

Se også: Nyheder om smartwatch