Test og anmeldelse af Apple Watch 3: Bare bedst – trods elendigt batteri
Det er desværre den fesne ikke-LTE udgave af Apple Watch 3, der er kommet til Danmark, men den har alligevel et par fine nyheder, der gør, at den er det bedste smartwatch. Test og anmeldelse af Apple Watch 3.
Karakter – Apple Watch 3
- Design: 8/10
- Brugerflade: 8/10
- Ydeevne: 10/10
- Funktioner: 8/10
- Træning: 10/10
- Batteri: 3/10
- Pris: 8/10
Test og anmeldelse af Apple Watch 3
I vores test og anmeldelse af Apple Watch 3 ser vi nærmere på design, brugerflade, ydeevne, funktioner, træning, batteri og pris for at vurdere den samlede pakke, man får med uret.
Test og anmeldelse af Apple Watch 3: Design
Apple Watch Series 3 ligner forgængerne og det er derfor let at komme i gang med at bruge uret. Kronen fungerer godt og reagerer godt på tryk og når man drejer på. Remmen er let at skifte ud med et nyt, hvis man har behov for det. Måske man vil have et mere elegant et til weekenden, mens man har et mere praktisk til de daglige strabadser.
Uret er let og behageligt nok at have om håndleddet, men det giver samme problem som alle andre smartwatch og ure i det hele taget: Det er virkelig irriterende at skrive på computer med sådan et om håndleddet.
Se også: Priser på Apple Watch 3
Test og anmeldelse af Apple Watch 3: Brugerflade
Der sidder en kraftfuld processor i Apple Watch 3 og det mærker jeg, når jeg bevæger mig rundt i brugerfladen og åbner apps. Det går virkelig lynhurtig at bevæge sig rundt i uret og apps åbnes hurtigt op. Det er ikke altid jeg rammer plet med fingeren på skærmen med appene samlet – de ligger lidt tæt og ikonerne er ret små.
Men alt i alt er uret dejligt at bruge, når vi taler brugerflade.
Med Apple Watch Series 3 kan du få vist informationer fra iPhone og sende og modtage beskeder, ringe op og modtage telefonopkald og have Facetime-samtaler. Du kan også lytte til din telefonsvarer og det er muligt at synkronisere spillelister automatisk til uret.
Tingene havde nok været lettere med 4G indbygget (selvom test fra udlandet siger, at 4G ikke fungerer særlig godt på uret), men jeg synes opkoblingen til iPhone er rigtig god og funktionel.
Se også: Bedste smartwatch
Test og anmeldelse af Apple Watch 3: Træning
Apple Watch 3 er ikke noget for mig i dagligdagen, da det ganske enkelt irriterer meget, når man som jeg sidder ved en computer det meste af dagen. Men som træningsur er det faktisk blevet rigtig habilt. Det er fint om håndleddet til træning og dejligt det er vandtæt og har GPS indbygget – kan endda klare en længere svømmetur uden problemer.
Appen Træning har fået nye funktioner til for eksempel højintens intervaltræning og automatisk registrering af svømning i bassin.
Uret er udstyret med en smart aktivitets-træner og god puls-app, der registrerer ens motion og puls i løbet af dagen, både når man hviler, er i gang med træning og når man restituerer. En smart finesse ved pulsmåleren er, at man kan sætte den til at give en notifikation, hvis ens puls pludselig ud af det blå bliver høj. Så kan man efterfølgende selv kontakte lægen for at høre, hvad det går ud på.
Der er aktivitetslog for både løb, cykling, svømning, gang og andre ting. Man er godt dækket ind. Samtidig har den fået højdemåler, så den slags info også kommer med ind i ens træningslog.
Se også: Bedste headset til træning
Test og anmeldelse af Apple Watch 3: Batteritiden
En af de væsentligste årsager til, at jeg endnu ikke er pjattet med smartwatch er batteritiden – jeg er mere til en rendyrket fitness tracker, der kan holde batteri i hvert fald et par uger – gerne 6 måneder dog, tak! Batteritiden på Apple Watch 3 loves at være 18 timer. Det er i sig selv ikke meget og bruger man GPS’en meget, så står det slemt til. Batteritid på 10 timer skal man ikke være overrasket over.
Mange smartwatch har svært ved at holde batteri i længere tid og der falder kæden af for mig. Jeg får ganske enkelt ikke også opladet mit smartwatch i dagligdagen og så kan i hvert fald tracking af min daglige sundhed være lige meget.
Se også: Bedste aktivitetsarmbånd
Test og anmeldelse af Apple Watch 3: Pris + konklusion
Apple Watch 3 er udviklet med henblik på at blive brugt dagen lang og har mange funktioner til dette. Det er bare svært at have om håndleddet en hel dag, i hvert fald hvis man sidder ved en computer og arbejder det meste af dagen. Designmæssigt er det ærgerligt, at der ikke er sket noget, men det er stadig en rimelig tidsløst og pænt design og den hurtige brugerflade og mange gode træningsfunktioner skal nok appellere til mange og alt i alt er prisen fra 2.800 kroner meget konkurrencestærk.
Konkurrenternes smartwatch ligger typisk i samme prisleje og gør det ikke bedre end Apple bud på et smartwatch anno 2017 – grundlæggende er Apple Watch 3 bare det bedste smartwatch lige nu, også selvom der ikke er 4G i den danske version af uret og hvis man altså orker at lade op mindst en gang om dagen.
Se også: Anmeldelse af Apple Watch