Sonys smartphone line up 2018: XZ2 Premium, XA Ultra…

Er du spændt på, hvad Sony byder på af smartphones i 2018, så se med her: Sony Xperia XZ2 Premium, XZ2 Compact og XA2 Ultra bør blandt andet komme.

Sonys smartphone line up 2018: XZ2 Premium, XA Ultra…

Sony har en lidt anderledes tilgang til kampen om Android-markedet end konkurrenterne. De laver fremragende telefoner – i 2017 fik vi for eksempel Xperia XZ Premium og XZ1. Der er bare det ved dem, at de ikke solgte lige så godt som for eksempel Samsungs Galaxy S8, OnePlus 5T eller Huawei Mate 10.

Det kan skyldes to ting. For det første, at Sony stadig ikke tilbyder dual kamera og rammefri 18:9 skærm – to af de mest hypede og omtalte og mest must have funktioner på topmodeller i 2017. Nu er 2018 et nyt år, og nu kan vi altså fortælle lidt om, hvad Sony har tænkt sig at byde os på det kommende år.

Se også: Sammenlign priser på Sony telefoner uden abonnement

 

Sony Xperia XZ2 Premium

Vi kunne godt lide XZ Premium, en fremragende telefon fra tidlig sommer 2017 og som stadig holder vand. Formentlig kommer der en efterfølger i 2018, som vi ganske vist ikke har hørt så meget om endnu. Concept Creator har imidlertid lavet en video, hvor de viser, hvad de tror, vi kan forvente af XZ2 Premium. Der ser vi en telefon med de hidtil tyndeste Sony-kanter om skærmen og højtalere på forsiden. Bagsiden er af glas, og der er et dual kamera.

Det ville jo være fint, hvis Sony også tager dual kamera-trenden og rammefri skærmdesign i 18:9 format til sig.

Se også: Priser på Sony telefoner med rabat og abonnement

 

Xperia Compact XZ2 Compact

Sony har gennem årene høstet store roser for deres Compact-serie – telefoner med skærm omkring de 4,5 tommer og som ellers i store træk har samme specifikationer som den topmodel, der er en lille version af. Vi forventer, at Sony holder fast i Compact-serien og kommer med en XZ2 Compact.

Spørgsmålet er, hvor stor skærmen bliver. Kommer XZ2 Compact også med rammefri skærm, så kan den let snige sig op på 5,2 tommer uden at den bliver større af den grund rent fysisk end en version med almindeligt 16:9 format med skærm på 4,6 tommer.

Se også: Anmeldelse af Sony telefoner

 

Sony Xperia XA2/XA2 Ultra

Det kan også være, du går efter en af de mindre modeller af årets telefoner, og der kan Xperia XA2 være et godt alternativ. Formentlig får den samme 5-tommer skærm som forgængeren, og størrelsen kan måske ændre sig lidt til.

Ultra-versionen bliver vanen tro en større version med en skærm på 6 tommer. Også den forventes at blive lidt kortere end forgængeren XA1 Ultra. Opløsningen skulle dog blive den samme – 1920 x 1080. I XA2 Ultra bliver det Snapdragon 630, der kører showet sammen med 4 GB ram og 64 GB hukommelse.

Begge XA2-telefonerne holder sig til det traditionelle 16:9 forhold på skærmen, og Sony beholder de relativt brede kanter om skærmen. Til gengæld flyttes
fingeraftrykslæseren fra siden af telefonen og om bagpå. Den er altså ikke længere integreret med on/off-knappen.

Se også: De billigste Sony telefoner

 

Xperia L2

Denne model ligger mellem XA2 og XA2 Ultra, når det kommer til størrelsen. Skærm på 5,5 tommer, men samme processor som XA2 Ultra, Snapdragon 630, sammen med 4GB ram. Vi ved ikke ret meget mere om den model, men formentlig får den en opløsning på skærmen på 1280 x 720 pixel, den samme som L1.

L2 ser ud til at kommer med Android Nougat fra starten, men nu er Sony relativt hurtige med opdateringer, så mon ikke der relativt hurtigt kommer en Oreo-opdatering?

Se også: Nyheder om Sony