Første indtryk af Sony Xperia 5

Sony Xperia 5 har et super praktisk format trods skærm på 6,1 tommer, der gør den let at betjene med én hånd - første indtryk og test af Sony Xperia 5.

Første indtryk af Sony Xperia 5

Sony Xperia 5 har noget at leve op til i forhold til den fremragende Xperia 1, der er Sonys hidtil bedste mobil – faktisk klart bedste. Xperia 5 er en billigere variant med mindre skærm, men har ellers mange af de funktioner, der gør Xperia 1 så god. Første test og indtryk af Sony Xperia 5.

 

Første indtryk og test af Sony Xperia 5

Design

Jeg bliver lettere forbavset over for let og elegant Xperia 5 opleves, når jeg får den i hånden første gang. Det aflange og smalle 21:9 format gør, at den faktisk føles mindre end den reelt er. Den er ganske enkelt ikke så bred som de fleste andre telefoner og da den samtidig er cirka 1 centimer kortere end den dyrere Xperia 1, så opleves den lille og fiks. Men den er faktisk 1 centimeter længere end for eksempel iPhone 11 Pro, der så også har en lidt mindre skærm.

Men i hvert fald: Den er flot og godt bygget, beskyttet af Gorilla Glas 6 på begge sider. Fingeraftrykssccanneren sidder på højre side og for min hånd det helt perfekte sted. Tænd og sluk-tasten sidder under fingeraftryksscanneren og det er heldigt at jeg ikke har behov for at trykke på den så ofte, for den sidder ikke optimalt for tommelfingeren her. Er telefonen i slukket tilstand, kan den tændes med fingeraftryksscanneren.

Der er ikke indgang til 3,5 mm jackstik – kun USB-C stik.

 

Skærmen

Skærmen er af typen OLED og det er naturligvis en klasseskærm. Den understøttes af HDR BT.2020, Triluminos skærm og X-Reality Engine til at give den bedst mulige skærmoplevelse.

Skærmformatet er 21:9, hvilket er særlig godt til video og gaming – formatet opleves bedre på den 6,5 tommer store skærm, der er på Xperia 1, men det giver nu en fin oplevelse alligevel. Farver og skarphed sidder i skabet på en spil som Modern Combat 5 for eksempel.

Der er også mulighed for multitasking med skærmen – det er let at aktivere og fungere og til en del hverdagsagtige ting fungere det faktisk fint. For eksempel kan man arbejde i Gmail samtidig med at man bruger lommeregneren. Det er faktisk praktisk ikke at skulle skifte mellem to apps ind i mellem.

Se også: Mobiltelefoner med de bedste skærme

 

Kamera

Der sidder tre kameraer på bagsiden på 12 + 12 + 12 megapixel og der er ikke sparet på kamerafunktioner: Der er optisk billedstabilisering, dual pixel fasedetektion autofokus, telefoto-optik med 2 gange zoom og en optik til ultra vidvinkel og også Eye Tracking funktionen er med – den skal sikre bedre portrætbilleder. Hovedkameraet har blænde på F/1.6.

Her under kan du tre billeder taget indedørs med Sony Xperia 5 – et standardbillede, et med 2 gange optisk zoom og et med ultra vidvinkel.

test kamera sony xperia 5 test kamera sony xperia 5 optisk zoom test kamera sony xperia 5 ultra vidvinkel

Cinema Pro-appen er også med – det er Sony egen app til pro-lignende videooptagelser, hvor man kan få nogle cinematiske videoudtryk og arbejde med mere præcise optageindstillinger end normalt på en mobil.

Se også: De bedste kameramobiler

 

Brugerflade

Sony Xperia 5 er udstyret med den kraftfuld Snapdragon 855 – det er ikke + versionen, men den er stadig enormt kraftfuld og den får hjælp af 6 GB RAM. Fra start har telefonen Android 9 – det havde ellers været fint, hvis den havde Android 10 fra start, nu den er kommet og faktisk er klar til andre telefoner end Googles egne Pixel-telefoner.

Brugerfladen er meget simpel og tæt på at være ren Android i sin opbygning og med meget få af Sonys egne apps og tjenester – kun dem der giver mening at have let adgang til ligge på startskærmen, for eksempel Cinema Pro og Spilforbedring, der for eksempel kan sikre at telefonens ydeevne fokusere på spil, når man spiller.

Se også: Priser på Sony Xperia 1

Pris og lancering

Sony Xperia 5 har en vejledende pris på 5.999 kroner og den kommer kun i versionen med 128 GB hukommelse og 6 GB RAM. Den kan dog købes fra godt 4.700 kroner inklusiv abonnement.

Vi fortsætter testen af Sony Xperia 5 og du kan læse hele testen her på mobil.nu i løbet af næste uge.

Se også: Test af Sony Xperia