Første indtryk af Sony Xperia 1 – En skærm til forskel

Sony Xperia 1 er ny topmobil med verdens første 21:9 format og OLED 4K skærm og den har også triple kamera. Se første indtryk af Sony Xperia 1.

Første indtryk af Sony Xperia 1 – En skærm til forskel

Sony Xperia 1 er netop blevet lanceret på mWC 2019 i Barcelona, hvor mobil.nu naturligvis er tilstede –  den nye topmobil fra Sony og den kommer med en række interessante nyheder, blandt andet skærmformat i 21:9, OLED 4K HDR og triple kamera. Først indtryk og test af Sony Xperia 1.

 

Først indtryk og test af Sony Xperia 1

En skærm til forskel

Det er selvfølgelig skærmen på Xperia 1, der får telefonen til at skille sig ud fra konkurrenterne. 21:9 formatet kombineret med 6,5 tommer OLED 4K HDR (første gang vi ser en mobil med OLED 4K HDR oplyser Sony venligt) ser faktisk ud til at gøre en forskel, når man ser film og gamer.

21:9 formatet er inspireret af biografformat og tanken er, at man får mere billede med på skærmen med det nye format. Det gælder også til spil, hvor man for eksempel vil kunne se mere på det nye format og det skulle give en fordel, når man gamer mod andre, forklarer Sony. Epic Games og Sony har for eksempel samarbejdet om en 21:9 version af spillet Fortnite.

Samtidig giver OLED 4K HDR og Sony egne skærmteknologier farver, der skulle være mere klare og sprøde end nogensinde og helt som de var tænkt af film- og spiludviklerne. Når vi ser for eksempel film på Xperia 1 på Sonys stand på MWC 2019 så ser film rigtig nok også meget flotte ud med skarpe detaljer og lækre farver. 21:9 formatet er i øvrigt også at finde op indhold på for eksempel Netflix.

 

Mere fra hånden og bedre multitasking

Xperia 1 er ikke kun til underholdning – det aflange skærmformat gør den faktisk også mere effektiv at læse på, for eksempel nyheder, dokumenter og multitasking fungerer også rigtig godt på det aflange format.

 

Kameraet

Vi har kun prøvet kameraet ganske kort og kun set billeder taget med den på telefonen og det ser umiddelbart godt ud – det bør det selvfølgelig også. Sony lader til at have givet fuld los på kameraet med Xperia 1, så vi glæder os naturligvis til at få det testet, når vi modtager telefonen til endelig test.

Brugerfladen virker let at gå til og der er mange muligheder for at tilpasse kameraet – både til stillbilleder og video – alt efter det udtryk, man ønsker.

Se også. Specifikationer på Sony Xperia 1

Design

Sony Xperia 1 har rigtig meget skærm på fronten og den føles meget velbygget. Det aflange format kan måske få nogle til at rynke brynene lidt, men det føles på ingen måder akavet – tværtimod ligger telefonen godt i hånden og er let at bruge. Fingeraftryksscanneren på siden sidder godt og man kan også låse på med ansigtet.

 

Pris og tilgængelighed

Der er ikke oplyst en præcis dato endnu på, hvornår Xperia 1 er tilgængelig i Danmark, men det skulle ske i løbet af 2. kvartal 2019. Prisen er heller ikke oplyst, men baseret på de specifikationer, der er på Xperia 1, så forventer vi en pris fra 7.000 kroner.

Se også: Nyheder om Sony