Første test og indtryk af Sony Xperia XZ3
I dag har Sony lanceret det, der ligner deres bedste bud på en storsællert i lang tid med Xperia XZ3 – et flot design som køberne efterspørger kombineret med fremragende skærm og kamera. Læs vores første indtryk og test af Sony Xperia XZ3.
Første indtryk og test af Sony Xperia XZ3
Design anno 2018
Sony Xperia XZ3 er den første mobil fra Sony, der har et design, hvor det for alvor kan konkurrere med modeller som Samsung Galaxy S9, P20 og andre med det aflange 18:9-design. Vi så det til dels med XZ2 uden at Sony gik all in på det, men nu er det sket for fulde gardiner.
Den er flot skruet sammen og har et elegant look i sit unibody design. Både front og bagside er i glas, hvilket designmæssigt giver et flot udtryk. Det er Gorilla Glass 5, så telefonen burde være hårdfør nok. Rammen rundt om skærmen er med til at give telefonen et design, som vi forventer her i 2018. Den er halv så bred som på XZ2.
Se også: Specifikationer og funktioner på Sony Xperia XZ3
Flot skærm
Skærmen på 6 tommer er med 2K-opløsning og af typen OLED. Sony forklarer, at de har trukket på alle de skærmteknikker, de arbejder med på deres prisvindende fladskærme. Det betyder en meget flot og skarp skærm med meget klare og livlige farver.
Vi fik mulighed for at sammenligne med skærmen på Samsung Galaxy Note 9 og her kunne vi konstatere, at farverne ganske enkelt så mere fyldige og livlige ud på XZ3 end på Note 9.
Se også: Sammenlign priser på Sony mobiler
Kamera som XZ2 – med et twist
Kameraet i XZ3 er grundlæggende som det vi finder i XZ2, men der er kommet lidt bedre software til og ikke mindst er brugerfladen ændret. De billeder, vi fik lejlighed til at tage, så rigtig fine ud, men vi kunne kun se dem på telefonens skærm.
En fiks ting er, at telefonen kan registrere, hvis du har planer om at tage et billede. Tager du telefonen frem og begynder at holde den liggende inden telefonen er aktiveret fra standby-tilstand, så vurderer den, at du vil tage et billede og aktiverer automatisk kameraet, så du hurtigt kan tage et billede. Det bliver spændende at se, hvor godt det fungerer i praksis. Da vi tester det, fungerer det i hvert fald fint.
Hurtig brugerflade
Brugerfladen er Android 9.0 Pie fra start og der sidder en Snapdragon 845 processor i telefonen flankeret af 4 GB RAM. Der er ikke meget bloatware i brugerfladen og den er ret simpelt bygget op. Særligt kamerabrugerfladen er fået et tiltrængt redesign og det gør den lettere og hurtigere at bruge.
Sony har tilføjet en funktionen Side Sense. Det er en lille pop up vindue med apps, der tilpasser tidspunkt og placering, så man får vist de apps, man med stor sandsynlighed vil bruge baseret på den måde, man normalt bruger mobilen på på det og det tidspunkt og sted.
Se også: Anmeldelse af Sony Xperia XZ2
Pris
Min umiddelbare indtryk er, at Sony endelig har fundet et design, der vil appellere til en langt bredere skare af købere end hidtil. 18:9 formatet ser bare godt ud og er det, køberne vil have – det har Sony Xperia XZ3 og det med en kombination af design og materialer, så XZ3 står som en af de absolut flotteste mobiltelefoner på markedet lige nu. Samtidig har den mange fremragende specifikationer og funktioner.
Den vejledende pris på Sony Xperia XZ3 lyder på 6.799 kroner. Det betyder, at den ligger i de højere prislejer, men væsentlig under modeller som Samsung Galaxy S9+ og iPhone X. Xperia XZ3 er klar til salg i Danmark fra den 4. oktober og vi forventer at få telefonen til test i løbet af september. Så må vi se, om den lever op til de første positive indtryk.
Du kan sammenligne priser på Sony Xperia X3 på telepristjek.dk, så snart telefonen begynder at dukke op hos teleselskaberne.
Se også: Nyheder om Sony Xperia XZ3
Mere til fortællingen
Siden redaktionen publicerede artiklen er der kommet nyt i sagen. Steen Jørgensen fastholdt sit fokus på emnet. 17/8/2018 havde vi dette at sige med en artikel omkring YouTube Signature Devices – de bedste mobiltelefoner til YouTube-videoer – Klik her og læs videre.. Seneste nyt om emnet finder du her.