Kæmpe test: Sony Xperia Z1 Compact vs iPhone 5s

I formatet, man efterhånden må kalde mini-formatet, har iPhone 5s været den klokkeklare konge. Det er slut nu, hvor Sony Xperia Z1 Compact lige så klokkeklart overtager mini-tronen, ifølge Sony. Vi tjekker, om den påstand holder vand.

Kæmpe test: Sony Xperia Z1 Compact vs iPhone 5s

Konklusion

Det har altid været let at pege fingre af prisen for Apples telefoner. Tidligere kunne det forsvares at betale et par tusind mere for iPhone, da styresystemet og opkobling til musik, film og bøger via iTunes var i en liga for sig selv.

Men sådan er det ikke mere og sådan har det faktisk ikke være i et stykke tid efterhånden. Det unikke ved iTunes-opkoblingen er væk takket være de mange streaming-tjenester, der er dukket op.

iOS har i den grad tabt pusten og virker nærmest gammeldags sammenlignet med Android. Da Android samtidig er så godt skruet sammen nu, at Googles styresystem er lige hurtigt at bladre rundt i som iOS, så har iPhone heller ikke længere den fordel. Og slet ikke med de gode og brugbare ekstrasager, som Sony har tilføjet Android.

Jeg synes, at iPhone 5s er en glimrende telefon, men den bringer ikke meget nyt til torvs, der kan retfærdiggøre dens høje pris sammenlignet med Sony Xperia Z1 Compact.

Z1 Compact er derimod iPhone 5s overlegen på faktisk alle punkter, når vi har prisen i baghovedet.

Designmæssigt kan enkelte måske stadig foretrække iPhone 5s, da den jo bare er mindre og lettere, men det er vel nærmest umuligt at finde en smartphone i dag omkring de 4 tommer, der er så velbygget og fyldt med lutter gode funktioner som Sony Xperia Z1 Compact.

Nu har vi lavet fight med iPhone 5s, da det primært var den, som Sony selv holdt Xperia Z1 Compact op mod, men sammenligner vi med andre producenters mini-modeller, så slår Xperia Z1 Compact også dem alle og den vil langt hen ad vejen kunne spille helt lige op med de andre store topmodeller på markedet.

Personligt er jeg til telefoner på 5 tommer eller større, men er det en model omkring de 4 tommer, man er ude efter, en størrelse, der trods alt nok vil appellere til de fleste, så spiller Sony Xperia Z1 Compact ganske enkelt i en liga for sig selv.

Tager man så også prisen i betragtning, hvilket selvfølgelig spiller meget ind, så hersker der ingen tvivl om, at Xperia Z1 Compact er den nye mobilkonge blandt mini-modellerne. 4.000 kroner for Sony Xperia Z1 Compact sammenlignet med 5.200 kroner for den mindste udgave af iPhone 5s.

Sony har noget at have deres påstand i, når de siger, at der nu endelig er en konkurrent til iPhone 5s i mini-segmentet – ja ikke bare en konkurrent, vi har fået en ny mobilkonge. Sony Xperia Z1 Compact er ganske enkelt en genistreg fra Sony.

En genstreg af den type, hvor man forbløffes over, at ingen af de andre producenter har fanget, at det meget vel kan være den rigtige vej at smide topspecifikationer ind i mini-modellerne i stedet for at sende halvforkølede mini-modeller ud på markedet og tro, at de vil kunne kapre markedsandele fra iPhone.

Nu har denne test af Sony Xperia Z1 Compact været anderledes end vores test plejer at være af smartphones. Men derfor skal I ikke snydes for karaktergivningen.

Prissammenligning: Bedste pris Sony Xperia Z1 Compact

Prissammenligning: Bedste pris på iPhone 5s

 

Sony Xperia Z1 Compact – Karakter

Telefoni & Data: 10/10

Multimedie: 9/10

System & programmer: 9/10

Brugeroplevelse: 10/10

Materiale & kvalitet: 9/10

Total karakter: 94 %

topkarakter-og-anbefaler-logo