Måske er PS5 ikke helt bagudkompatibel med PS4

Sony vil ikke bekræfte, at PlayStation 5 bliver 100 procent bagudkompatibel med PlayStation 4 - men de store spil bør være dækket ind.

Måske er PS5 ikke helt bagudkompatibel med PS4

Sony sørger for at holde opmærksomheden på PS5 i live og i sidste uge gjorde de det ved at afsløre flere detaljer om den kommende konsol. Her fortalte de, at navnet bliver PlayStation 5, ikke noget overraskende ved det, og at den kommer inden jul 2020. Samtidig præsenterede Sony også efterfølgeren til DualShock 4-kontrollen. Den får blandt andet bedre haptisk feedback og kan komme med en helt ny funktion, som ikke kender fra nogen anden konsol.

Også PS5s ydeevne fortalte Sony om, og her fik vi at vide, at det udviklerkit, der tidligere er lækket ud, er den ægte vare.

Se også: PlayStation 5 bliver ekstremt kraftfuld

 

PlayStation 5 måske ikke helt kompatibel med PlayStation 4

Desværre havde Sony også nyt, der måske ikke falder i helt så god jord som alt det ovenstående. Vi har tidligere hørt, at PS5 skulle være helt bagudkompatibel med PS4, men det kommer måske ikke til at holde, når det kommer til stykket. Sony ville i hvert fald ikke bekræfte en komplet kompatibilitet med PS4 i denne omgang.

I en kommentar hedder det sig, at udviklingsteamet hos Sony er i gang med at arbejde på kompatibiliteten, men at de endnu ikke har bekræftet, at den bliver komplet. Hvordan det ender med det, lover Sony at vende tilbage med.

Se også: Bedste spil

 

Vil formentlig kunne køre de store populære spil

Bagudkompatibilitet er altid en stor ting, når det kommer til konsoller. Kunderne vil jo gerne kunne fortsætte med at spille de spil, de har købt til tidligere modeller på den nye konsol. Formentlig kommer PS5 til at kunne køre mange af de populære PS4-titler, men der kan være begrænsninger, især helt i begyndelsen efter lanceringen af den nye konsol.

Vi forventer at høre mere om design og pris på PS5 til næste år. Der går rygter om et PlayStation Meeting-event i februar, så måske allerede der. Indtil videre må vi nøjes med specifikationer:

-Specialdesignet SSD med ultra hurtige hastigheder
-Specialdesignet Chip from AMD
-8K opløsning
-PS4 kompatibel & PSVR Support
-Kontrol med Adaptive Trigger med modstand i L2&R2, og haptisk feedback
-100GB disc

Se også: Nyheder om PlayStation 5