PlayStation 5 forventes klar i 2019

PlayStation 5 menes at komme, når 50 procent af fjernsynene i USA er med 4K-skærm - det vil ske i 2019, lyder det.

PlayStation 5 forventes klar i 2019

Mange fans af Sonys spillekonsol har længe ventet på en lanceringsdato for PlayStation 5. Nu siges det, at PS5 er et underholdningssystem, og analytiker Michael Patcher forventer en lancering, når 4K TV-apparater er kommet op på en markedsandel på 50 procent i USA. Det skriver PC Mag.

Se også: De bedste spil til mobiltelefoner

 

PlayStation 5 i 2019

Som efterfølger til PS4 i både Slim og Pro-version taler analytiker fra Wedbush Securities, Michael Patcher, om en PlayStation 5 konsol fra Sony. Det har administrerende direktør for Sony Interactive Entertainment America, Shawn Layden faktisk også bekræftet. Dog ser det ikke ud til at være lige rundt om hjørnet, at den kommer på hylderne.

Det har også været foreslået, at der slet ikke kommer en PS5, men at 4K-opgraderingen kommer til PS4 Pro konsollen. Nu er Patcher imidlertid ikke her Hvem-som-helst, men plejer at få ret i sine spådomme. Denne gang hægter han lanceringen af PS5 op på udbredelsen af 4K TV-apparater.

Han mener simpelthen, at Sony vil lancere konsollen, når 50 procent af det amerikanske marked er 4K-apparater og det mener han vil ske i 2019 – i dag er procentdelen 35 procent, lyder det.

Se også: Bedste mobil til gaming

PS5 kompatibel med PS4 spil

Ifølge Patcher vil PS5 være kompatibel med PS4 spil, så der ikke er nogen grund til ikke at opgradere sin konsol. Han omtaler PS5 som et ”halvt skridt” op, hvis man opgraderer fra en PS4 Pro. Vi håber bare, han har ret i, at konsollerne vil være kompatible.

Også Microsoft lader til at satse på 4K-gaming. De lancerer Xbox One X konsollen, så det er meget sandsynligt, at Sony følger trop.

Forventningerne til PS5 er, at den får mere end 10 teraflops og en AMD chip, hvilket vil bringer os et skridt nærmere den tid, hvor der stort set ikke er forskel på en PC og en konsol.

Se også: Nyheder om PlayStation 5