Sony begynder at opdatere til Android 5.1 til juli
Sony oplyser på sin blog, at de begynder at rulle Android 5.1 ud til deres mobiltelefoner. Det drejer sig om alle telefoner og tablets i Z-serien samt Xperia T2 Ultra og Xperia C3. Det vil sige, at de mobiler, der fik Android 5.0 også får Android 5.1
Se også: Sammenlign tilbud og priser uden abonnement på Sony mobiler
Men der er også et par overraskelser i hatten. Mobiltelefonerne Xperia M2 og M2 Aqua bliver nemlig også opdateret. De to modeller hopper dermed over Android 5.0 og direkte til Android 5.1.
Sony oplyser ingen tidsplan for, hvilke modeller der bliver opdateret først, men vi antager, at det drejer sig om de nyeste.
Se også: Test af Sony mobiler