Sony DSC-QX30 test: Vildt cool men hvorfor?
Sony DSC-QX30 test: Idéen bag Sonys QX-serie er egentlig genial. Mobiltelefoner har laaaang vej endnu, inden de giver billeder af samme kvalitet som systemkameraer.
For alligevel at give mobilbrugere mulighed for at tage billeder af bedre kvalitet, har de mere eller mindre flået alt andet end sensor, objektiv og batteri ud af et valgfrit kamera i NEX-serien, og ladet det tale med mobilen. Vi har allerede set nærmere på første generation af objektiverne, og nu er det tid til det første fra anden generation.
Sådan fungerer QX30
OX30 består af et fæste, som du klikker på din telefon, og en del med egentlig alt andet. Via NFC og Wi-Fi Direct (eller ved manuelt at gå ind i Wi-Fi-indstillinger og skifte netværk til kameraets eget, hvis du kører iOS) samt Sonys egen app Play Memories, er du hurtigt i gang med opkoblingen mellem telefon og kamera.
Nu kan du enten klare alt via appen, præcis som hvis du fotograferer med telefonens indbyggede kamera, eller bruge zoomen og udløseren på selve ”kameraet”. Eftersom mobilens skærm agerer søger over Wi-Fi-net, kan du også klikke hele ”kameraet” løs fra fæstet og fotografere med det løst. Du kan også bruge det indbyggede stativfæste til at få lidt mere stabile billeder. Samtidig gør muligheden for optisk zoom rigtig meget for billederne, som en almindelig mobil helt enkelt ikke har tekniske muligheder for.
Selve billederne er et par klasser over det, du får med et mobilkamera, af naturlige årsager. Ulempen er, at du skal bruge en computer og kabel (eller adapter, kabel og mobil hvis du vil eksperimentere) for faktisk at se, hvordan billederne blev.
Play Memories henter et to megapixel stort billede til din telefon, for at du skal kunne se nogenlunde, hvordan billedet blev, men billedet er nedskaleret, netop for at overførslen skal gå så hurtigt som muligt. Vil du se, hvordan det hele egentlig blev, må du koble objektivet til computeren, for der er slet ingen mulighed for at overføre billeder fra QX30 til mobilen i naturlig opløsning. Til Android er det tilmed besværligt at få de lavt opløste testbilleder ud af appen.
Så længe, du er bevidst om det tossede problem, går det i og for sig meget godt. Men samtidig ser vi ingen grund til, at QX30 skal have kontakt med telefonen for overhovedet at fungere. Ganske vist har du helt tydeligt bedre styr på, hvad der bliver fotograferet, når mobilens skærm agerer søger, men samtidig er det jo ikke en teknisk forhindring, at objektivet bruges fritstående (især når de rigtige billeder bliver gemt på hukommelseskortet, og ikke kan overføres til telefonen).
Herunder kan du set billeder skudt med Sony QX30, iPhone 6 og Sony Xperia Z3.
Billedet herover er taget med Sony QX30.
Billedet herover er taget med Sony Xperia Z3
Billedet herover er taget med iPhone 6.
Billig Sony Xperia mobil? Se pris i prisguide.
Prisen ligger et stykke over kategorien ”spontane køb fordi det virker sjovt”, men samtidig et stykke under, hvad mange af Sonys spejlløse systemkameraer koster.
Brugerprofilen for denne type mobiltilbehør virker derfor noget snæver, og når du samtidig mister en hel del indstillingsmuligheder, du har i systemkameraer men ikke i Play Memories-appen, og desuden ikke kan bruge tilbehøret fuldt ud kun med mobilen, virker det som en rigtig sjov og speciel idé, der får spændt ben af, at en produktudvikler hos Sony ikke har orket at tænke det hele vejen igennem.
FAKTA Sony DSC-QX30
Mål: 68x65x57 mm
Sensor: 20,4 megapixel, 1/2,3-tommer Exmor R® CMOS-sensor
Objektiv: Sony G, 20x optisk zoom, f=4,3-129 mm
ISO: 80-12800
Billrdstabilisering: Optisk
Video: MP4 1080p 30 fps
Batteritid: op til 200 bilder
Opkobling: wi-fi direct, NFC, Micro USB
Hukommelseskort: Micro SD
Pris: 2.400 kr
Hjemmeside: www.sony.dk
Karakter: 6/10