Derfor er Sony ikke klar med dual kamera endnu
Sony har endnu ikke offentliggjort planer om at lancere telefoner med dual kamera og det kommer heller ikke i den nye Xperia XZ Premium, selskabets nye super mobil.
Sonys kameraansvarlige i mobilafdelingen, Tatsuya Namae forklarer til mobil.nu, at de forstår de muligheder, et dual kamera og den rigtig software-understøttelse giver, men de mener samtidig, at selskabets egen Motion Eye-teknik giver flere muligheder for forbrugerne og derfor satser de på det Motion Eye og ikke dual kamera.
Se også: Test af Sony Xperia XZ Premium
Motion Eye bedre til at fange billeder i bevægelse
Motion Eye er Sonys helt egen kamerateknik, specielt udviklet til den nye Xperia XZ Premium og XZs og fordelene ved den teknik er flere, påpeger Tatsuya Namae.
For eksempel er arbejder den fem gange hurtigere end andre kamerateknikker og kan derfor tage langt skarpere billeder af ting, der bevæger sig.
Motion Eye giver også mulighed for funktionen Predictive Capture – så snart kameraet registrerer bevægelser på billedet fokuserer det på det og når man tager et billede, så kan man vælge mellem billeder lige før og lige efter man rent faktisk har trykket på udløseren. Der er derfor større chance for at man får et brugbart billede, hvis man tager billede af noget, der bevæger sig i høj fart.
Se også: Sammenlign pris på Sony XZ Premium
Bedre farver
Sony satser også på at give mere korrekt farvegengivelse, hvor for eksempel det sorte er mere sort end på billeder taget med andre kameramobiler.
Endelig kan det også nævnes, at Sony naturligvis også satser på Super Slowmotion med 960 billeder i sekundet som et af de store salgsargumenter for Xperia XZ Premium og XZs.
Se også: Anmeldelser af Sony mobiler
XZ Premium klar til forudbestilling fra 22. maj
Xperia XZ Premium kan forudbestilles fra den 22. maj i Danmark og den vejledende pris for den nye mobil er 6.000 kroner. XZ Premium kommer med Snapdragon 835 som den første mobil i Dnamark.
Se også: Nyheder om Sony