Sony Ericsson Xperia Mini Pro test
Endnu bedre tastatur
Også telefonens hovednummer, tastaturet, har fået et ansigtsløft sammenlignet med forgængeren. Tasterne er blevet noget blødere, og der er desuden kommet fire mere. De ekstra taster udnytter Sony Ericsson blandt andet til at give kommategnet sin egen tast og til to ekstra piletaster.
Det betyder, at man nu kan flytte markøren i fire retninger. Det er ikke kun praktisk, når man skriver tekst, men også for eksempel i webbrowseren, hvor op og ned-tasterne kan bruges til at scrolle websiden op og ned.
Den tilsyneladende enkle funktion kompenserer til en vis grad for den lille skærm ved læsning af lidt længere tekster på nettet. Med tastaturet slidet frem kan man desuden holde telefonen rimelig bekvemt, også for dem med store hænder.
At telefonen har fået Android 2.3, betyder også, at webbrowseren understøtter flash.
Det betyder ikke kun, at du får flere reklamer, der bevæger sig, når du surfer, men også at du kan se web-tv på flere sites. Xperia Mini Pro kunne klare web-tv på nogle sites, men nogle gange vældig hakket, hvis kvaliteten på videostrømmen var for høj.
Selvom telefonen har en større og bedre opløst skærm end forgængeren, er Mini Pro næppe førstevalget for den, der meget bruger sin mobil til at se film eller surfe. Det er ikke sådan, at skærmen er direkte dårlig, men tre tommer føles ret småt i forhold til skærmene på omkring fire tommer, der næsten er standard på smarte telefoner i dag.
Skærmen har samme billedforbedringsteknik fra Sony Bravia som storesøster Arc, og opløsningen 320 x 480 pixel gør, at de fleste apps og websider fungerer okay.