Sony Ericsson Xperia Mini test – småt er stadig super godt

Sony Ericsson Xperia Mini er den mindste blandt årets Androids. Sammenlignet med tidligere mini-modeller fra den svensk-japanske producent er den dog en rigtig kraftkarl.

Sony Ericsson Xperia Mini test – småt er stadig super godt

Minis kamera er stadig på 5 megapixel. Men det føles helt okay i en telefon, der havner i den lavere prisklasse. Den største forskel i forhold til forgængeren er hurtigheden ved både opstart, og når knappen trykkes ned til billedet tages.

Menuerne er også blevet enklere at håndtere, og Sony Ericsson har fået puttet mange funktioner ind på en enkel måde. Kvaliteten af billederne er ikke den bedste, og støjreduceringen arbejder hårdt, også i godt lys, hvilket giver et tværet indtryk, når billederne ses i fuld opløsning på for eksempel computerskærmen.

kamera

Præcis som mange andre mobilkameraer har det problemer med at håndtere selv svagt modlys. Men under gode forhold kan man tage billeder, der er udmærkede til at dele med vennerne blandt andet via Facebook.

billede

Og netop i kamera-appen og det tilhørende billedgalleri kan man mærke Sony Ericssons anstrengelser for at gøre telefonen Facebook-venlig. Delingen af billeder sker på samme måde som i de fleste Android-telefoner med mulighed for at vælge Facebook-album og skrive en kommentar. Men Sony Ericsson går et skridt længere og downloader billederne fra dine Facebook-albums og sorterer dem ind i telefonens albumfunktion.

Derefter kan du kommentere og læse vennernes kommentarer til billederne direkte der. Desuden dukker billeder, du er tagget på, op direkte i telefonens billedarkiv.

Kameraets nye forbedrede filmfunktion er også noget, Sony Ericsson gør et stort nummer ud af. Ifølge selskabet er Mini den mindste telefon på markedet, der kan filme i opløsningen 720p, det vil sige HD.

Præcis som med stilbilleder kan man vælge forskellige fokusindstillinger under optagelse og foretage enklere indstillinger, når det gælder hvidbalance og eksponering. Kameraet kan for eksempel finde ansigter og lægge fokus der. Det fungerer nogenlunde, men… Min kollega havde for eksempel ikke noget ansigt i følge kameraet.

Filmfunktionen indeholder også lettere redigeringsmuligheder, hvilket i princippet betyder, at man kan klippe starten og slutningen af filmene.

Den lidt større skærm gør, at man nu kan få et komplet virtuelt qwerty-tastatur, også når telefonen er stående. Nogle synes sikkert, at det er for lille, men jeg synes, at det fungerer overraskende godt.

Værre er det, at der ikke er særlig meget plads tilbage til andre ting på skærmen. Selvom den er lidt mere klumpet, foretrækker jeg storebror Pro i samme serie, der har fået et komplet fysisk tastatur.

Men for den, der ikke skriver specielt meget, er den lækre form og lavere vægt hos Mini måske en fordel.