Sony Ericsson Xperia Ray test – alle elsker Ray
Kameraet har de som sagt ikke sparet på. Sonys Exmor R-sensor imponerer med sin lysfølsomhed, og jeg får taget acceptable billeder i betydeligt dårligere belysning, end jeg er vant til.
Motiver i bevægelse er derimod som sædvanligt sværere. Jeg er overrasket over, at man stadig kun kan vælge fotolampe til eller fra, ikke automatisk aktivering, noget Sony Ericsson fik kritik for allerede i X10.
Jeg er også overrasket over, at man kan indstille ting som eksponeringskompensation, men kun i videofunktionen! For stilbilleder er indstillingsmulighederne spartanske.
En kameraknap havde også været fin. Men man skal ikke klage, du finder næppe et så godt kamera i en anden telefon i denne størrelse, inklusiv Sony Ericssons Xperia Mini-modeller.
Billedet herover er skudt ved højlys dag. Klik på det for fuld størrelse.
Billedet herover er skudt indendørs ved dunkel belysning. Klik på billedet for fuld størrelse.
Her kan du se video skudt indendørs ved dunkel belysning: