Sony kan være næste mobilproducent med 18:9-skærme
LG har gjort det, Samsung har gjort det – sat længere skærme i deres nye flagskibe, alt sammen for at give dig så smalle kanter og så meget skærm som muligt.
For LG G6 er det formatet 18:9, der gælder, mens Samsungs Galaxy S8 har en skærm med formatet 18,5:9. Det betyder, at der ikke er døde sorte rammer om skærmen, når du ser film, undtagen hvis det er Youtube, du kigger på horisontalt.
Se også: Sammenlign priser på Sony mobiler
Sony er næste med 18:9-skærm
Nu tyder noget på, at andre producenter kan være på vej med 18:9-skærme. I dag annoncerede japan Display Inc. nemlig, at de skal til at arbejde på 18:9-skærme sammen med en række partnere. Full Active LCD display hedder den nye skærm-type, der skal komme ud af det. Pointen er at få en meget tynd kant hele vejen rundt om mobilen.
Blandt partnerne finder vi Hitachi, Toshiba og ikke mindst Sony. Sony vil jo gerne følge med deres konkurrenter så som LG og Samsung, så det vil ikke undre os, hvis også japanerne satser på skærme i 18:9-formatet i stedet for det sædvanlige 16:9-format.
Se også: Anmeldelse af Sony Xperia XZ
Sony har løst vigtig udfordring med edge-to-edge-skærm
Dette er dog kun et rygte, og som altid med rygter, er det en god idé at tage dem med et gran salt. På den anden side bruger Sony tit skærme fra JDI, så det ville som sagt ikke være helt i skoven at tro lidt på dette rygte. Indtil videre har Sony ikke vist den store interesse for 18:9-skærme, men hvem ved, om det nye partnerskab kan ændre lidt på det. Personligt kan jeg godt lide den lidt brede ramme om skærmen på Sony Xperia XZ Premium, da jeg synes det giver et bedre greb om telefonen, men det kunne nu også være interessant at se, hvordan denne super gode telefon vile se ud og opleves med edge-to-edge-skærm, hvor skærmen fylder stort set hele fronten.
Sony har jo løst problemet med fingeraftryksscanneren. Den sidder ikke på fronten som typisk hos de fleste andre producenter, men på tænd/sluk-knappen på siden af telefonen.
Se også: Nyheder om Sony