Sony med stærkt regnskab – men mobilafdelingen taber penge

Sony kom ud af deres kvartal med et stærkt regnskab, men mobilafdelingen kommer ud med tab på 1,5 milliarder kroner.

Sony med stærkt regnskab – men mobilafdelingen taber penge

Sonys årsregnskab er kommet, og her kan man se, at selskabet har solgt for 77 milliarder dollars og har driftsindtægter på 6,6 milliarder dollars. Det betyder en stigning i omsætning på 12,4 procent i forhold til sidste år, men frem for alt viser det, at selskabets strømlining og nedskæringer i udgifter giver resultat.

 

Driftsindtægterne er nemlig steget hele 154,5 procent. Det er historiske resultater for Sony, men der er lidt malurt i bægeret.

 

Mobilafdelingen taber penge – sælger færre telefoner

Mobilafdelingen taber nemlig penge. I dette regnskabsår har afdelingen et tab på  1.531 milliarder kroner, i modsætning til det overskud på 569 millioner kroner, den havde i overskud året inden.

Sony regner selv med, at dette bliver vendt til et overskud på omkring 90 millioner dollars i det kommende regnskabsår, men regner samtidig med, at deres indtjening på mobilerne falder til 5,86 milliarder dollars. Året inden lå den på 6,63 milliarder dollars.

Sony har solgt færre mobiler – 13,5 millioner enheder det seneste år, hvilket er et fald på 1,1 millioner. I år regner de med at sælge omkring 10 millioner enheder.

Se også: Priser på de Sony XZ

 

Stadig vigtig spiller på mobilmarkedet

Selvom det ikke går helt fremragende for deres egne telefoner, har Sony alligevel en vigtig plads i mobilverden. Det skyldes ikke mindst deres billedsensorer, der bliver brugt af mange mobilproducenter. Selskabet regner da også med at sælge 690 millioner sensorer i dette regnskabsår, hvilket vil være en stigning på omkring 40 millioner.

En anden faktor, der kan spille ind på Sonys regnskab, er, at den japanske yen forventes at blive stærkere den kommende tid. Sony har meget af deres handel med selskaber fra andre lande, men investerer kraftigt hjemme i Japan. Ifølge finansdirektør Hiroki Totoki har Sony planer om fortsat at prioritere høje fortjenstmarginer, så stigningerne i regnskabet kan fortsætte i de kommende år.

Se også: Anmeldelse af Sony Xperia XZ

 

Vil stadig producere telefoner

Når det kommer til mobildelen af selskabet, holder Sony stadig fast i, at de fortsat vil producere mobiler. De tror fuldt og fast på, at mobilteknologier vil føre til ”the next big thing”, når det kommer til forbrugerelektronik.

Derfor vil de gerne fortsat være med på det marked, så de har mulighed for at hoppe med på denne udvikling. I hvert fald så længe tabet på mobilafdelingen ikke er større. Sony har mødt kritik for at holde fast i en forældet mobildesign, men med de nye Xperia XZ2 og XZ2 Compact markerede Sony et designskifte og kom med deres første 18:9 mobiltelefoner.

Se også: Nyheder om Sony