Sony satser hårdt på PlayStation VR – mange ny AAA titler på vej

Sony PlayStation VR har ramt plet hos køberne som det mest populære VR-headset - og mange nye AAA spil er på vej, lover selskabet.

Sony satser hårdt på PlayStation VR – mange ny AAA titler på vej

Virtual reality – også forkortet VR – vinder terræn, men man kan ikke sige, at teknikken er slået bredt igennem endnu. Det er derfor interessant at følge de selskaber, der hidtil har satset på teknikken og se deres næste træk, for eksempel Sony.

Ved GameStop Expo i Las Vegas fortalte vicedirektøren for Marketing hos Sony, Asad Qizilbash om Sonys planer for PlayStation VR.

Se også: Test af PlayStation VR Aim Controller

 

Sony superfokuseret på VR

Han brugte betegnelsen ”super-fokuseret”, da han beskrev Sonys syn på deres fremtid i VR-verden. Blandt fremtidens nyheder nævnte han desuden, at der vil komme en række rigtigt gode spil, at de virkelig vil satse stort her.

Han slog samtidig fast, at Sony mener at have en rigtigt god platform med PlayStation VR. Det betyder dog ikke, at Sony vil prøve at lokke udviklerne til at arbejde med deres platform. De mener tværtimod, at de bedste resultater kommer, når udviklere arbejder med det, de brænder for. Har en udvikler en god idé eller bare elsker VR-platformen, så kommer de også til at arbejde med den.

Og hidtil har det ikke været et problem for Sony at finde interesserede partnere.

Se også: PlayStation VR mest populære VR-headset

Monster of the Deep: Final Fantasy XV på vej til PlayStation VR

Qizilbash nævnte også, at der helt sikkert er AAA spil (de absolut bedste / største spil) på vej til PlayStation VR, men også at Farpoint hører ind under den kategori. Sonys mening er, at der skal være en god balance mellem AAA spil og titler i indie-kategorien.

To af de nye spil, er Monster of the Deep: Final Fantasy XV, der er på vej og Dead or Alive Xtreme 3, der lige er kommet.

PlayStation VR rundede tidligere i år over 1 million solgte eksemplarer og er dermed et mere populært VR-headset end for eksempel HTC Vive og Oculus Rift.

Se også: Nyheder om Sony PlayStation VR

Sagen er ikke slut

Tematikken er stadig aktuel. Steen Jørgensen kunne ikke lade sagen ligge. 29/8/2017 gik redaktionen videre og fulgte op med en ny vinkel på Nyt Gear VR til Samsung Galaxy Note 8 – Læs videre her. Vi følger op på emnet. Se seneste nyt her.