Sony Tablet S test
Playstation-spil
Der er to spil, der kommer med tabletten fra start, og værd at nævne er jo, at tabben er Playstation-certificeret, præcis som Sony Ericssons Xperia play.
Crash Bandicoot er et Playstation-spil, der følger med, og det kan man tydeligt mærke ved, at de velkendte playstationknapper er på skærmen.
Til forskel fra Sony Ericssons Playstationmobil er der dog ingen fysiske knapper, så knapperne i spillet havner oveni skærmbilledet i Android.
Overraskende hukommelseskort
Jeg bliver overrasket, da jeg sætter hukommelseskortet i tabbens kortplads til SD-kort. I stedet for, at kortet bliver tilgængeligt som en ekstra lagerplads, startes appen filoverførsel. Den bruger lang tid, og den kopierer helt enkelt filerne, jeg vælger, over til den interne hukommelse.
Vil man udvide hukommelseskapaciteten, er hukommelsespladsen altså ikke til nogen nytte, den fungerer kun som indgang for data fra for eksempel computeren eller måske fra et digitalkamera, hvis hukommelse du vil aflaste for at tage flere billeder eller film.
Jeg prøver straks at lægge lidt film over uden først at konvertere dem til formatet, men så opdager jeg, at Sonys afspiller ikke udmærker sig på nogen positiv måde, for de mkv-, divx- og avi-filer, jeg prøver, afspilles ikke.
Jeg håbede en overgang, at importen indebar en form for omformatering, men det er altså en direkte overførsel af filerne. Mine MP4-filmfiler fungerer altså uden problemer, da de er overført.
Det, Sony som selskab, er mest kendte for, er nok deres ekspertise inden for en lang række forskellige typer hjemmeelektronik. Det er jo her Playstation, Walkman, TV-apparaterne Bravia og så videre kommer fra.
Spil, lyd og billede skal kort sagt være Sonys trumfkort. Jeg har allerede nævnt understøttelsen af film, og hvis jeg udvider mine holdninger til at omfatte skærmen generelt, synes jeg, at billedet er godt, men ikke bedre end hos konkurrenterne.
Muligvis kan man mærke, at betragtningsvinklen er lidt bedre. Når jeg trykker på skærmen, sker det aldrig, at tabben ikke registrerer mit tryk, derimod sker det flere gange, at tabben er lidt for hurtig, så den tolker mine stryg over skærmen som et tryk, og at jeg derfor havner i et program, når jeg stryger for at vælge blandt programikonerne.
Jeg kan bedst lide formatet på denne tablet, men helhedsbilledet bliver ikke lige så positivt. Det er en betydeligt større forskel, man først forestiller sig. Succesen for formatet forudsætter, at appene understøtter skærmen, og mange apps vises på hovedet, når jeg tager fat i den med venstre hånd og får den dejlige støtte, som designet giver.
Fortællingen går videre
Som sagen vendes og drejes, kommer der nye vinkler om emnet. Redaktionen fastholdt sit fokus på emnet. Allerede d. 24/1/2012 gik redaktionen videre med en artikel omkring Dansk tablet med Android 4.0 til under 1.000 kroner – Følg det videre forløb her. Redaktionen fastholder fokus. De sidste nyheder ser du her.