Sony Xperia 10 II klar til forudbestilling: Se priser

Sony Xperia 10 II er nu klar til forudbestilling i Danmark og kombinerer godt design, god skærm og fint kamera med en god pris.

Sony Xperia 10 II klar til forudbestilling: Se priser

Sony er klar til at sende deres forholdsvis billige Xperia 10 II på gaden. Man kan forudbestille nu – se pris og vigtigste funktioner.

Sony Xperia 10 II har glimrende skærm

Sony Xperia 10 II er opfølgeren til den udmærkede – i hvert fald til prisen, Xperia 10. Den har 6 tommer OLED-skærm i 21:9-format med Sonys Triluminos-teknologi udviklet til smartphones. Kombinationen af OLED-skærmen og videobillede-optimering bevirker blandt andet, at farven sort ser mere sot ud end på andre telefoner og farverne er generelt rigtig gode på skærme med denne teknologi.

Med 21:9-formatet bliver gaming-oplevelsen også rigtig fin. Samtidig er 21:9 formatet godt til videoafspilning.

Andre fordele ved skærmen er Sonys multi-vindue UI, der kan køre to apps på samme tid, samt Side Sense-funktionen der let lader dig skifte mellem de apps, du bruger mest.

Det er en ret smal telefon, der egner sig godt til énhåndsbrug med sin skærm i 21:9-format. Telefonen er beskyttet af Corning Gorilla Glass 6 og er vand- og støvafvisende.

Se også: Anmeldelse af Sony Xperia telefoner

Lyd og kamera

Xperia 10 II kommer desuden med Sonys High-Resolution-audioteknologi. Den fungerer til både headset med uanset om du bruger hovedtelefoner med et 3,5mm jackstik eller trådløst.

Der sidder tre kameraer på bagsiden af Xperia 10 II. Herunder et 12 megapixel hovedobjektiv og to 8 megapixel objektiver til ultravidvinkel (16mm), vidvinkel (26mm) og telefoto (52mm).

Video kan optages i 4K.

Se også: Find bedste Sony telefon til prisen

Batteri og processor

Der sidder en Android 10 samt Qualcomm Snapdragon 665 Mobile Platform-processor i telefonen. Det er ikke den mest kraftige processor, men den er ganske glimrende til mid end telefoner.

Der sidder et batteri på 3.600 mAh. Det er heller ikke det mest kraftige batteri, vi har set i en mobil, men skærmen er trods alt kun 6 tommer og ikke 6,7 tommer stor. Der nævnes ikke noget om lynopladning. Dog har Sony aldrig satset meget på lynopladning, da de mener, at det dræner batteriets kapacitet for hurtigt.

Se også: Find bedste priser på Sony telefoner

Pris og tilgængelighed

Xperia 10 II kommer i sort og hvid er tilgængelig for forudbestilling den 25. maj – det er i dag.  Salget starter den 10. juni og den vejledende pris er på 2.799 kroner.

Se også: Nyheder om Sony

Temaet følges op

Siden vi bragte artiklen er der kommet nyt i sagen. Steen Jørgensen har holdt fast i temaet. 25/5/2020 kom den efterfølgende historie med et indlæg med tematikken Samsung investerer 118 milliarder dollars i chip-produktionKlik her og læs videre.. Se også seneste nyt om temaet ved at trykke her..