Sony Xperia 10 og 10 Plus – billige mobiler med biografformat

Sony Xperia 10 og 10 Plus er to nye forholdsvis billige mobiler med dual kamera og 21:9 skærmformat. Se specifikationer, funktioner og pris på Sonys nye telefoner.

Sony Xperia 10 og 10 Plus – billige mobiler med biografformat

Sony har her til morgen præsenteret tre nye telefoner, Xperia 1, 10 og 10 Plus. Xperia 1 er den absolutte topmodel men de to andre modeller ser også rigtig interessante ud, særligt til prisen. Specifikationer og funktioner på Sony Xperia 10 og 10 Plus.

 

Specifikationer og funktioner på Sony Xperia 10 og 10 Plus

 

Skærm

Xperia 10 har 6 tommer LCD skærm med fuld HD opløsning og 21:9 skærmformat. Skærmen er iøvrigt hærdet med Gorilla Glass 5. Plus-modellen kommer med stort set samme specifikationer, men har skærm på hele 6,5 tommer.

Det aflange 21:9 format til skærmen gør, at man skulle få en skærm, der er bedre tilpasset videoer og spil og Sony fremhæver også, at man får flere nyheder på skærmbilledet, når man surfer på nettet og man får mere tekst, når man læser dokumenter.

Samtidig egner skærmformatet sig også rigtig godt til multitasking, når man arbejder med to apps på samme tid.

Se også: Guide til de bedste Sony mobiler

 

Lyd

Sony fokuserer meget på lyden i de tre nye telefoner, også på de to billigere her. Særligt mobilen med 6,5 tommer egner sig godt til film og gaming og kan skærmen kombineres med god lyd, er det rigtig godt.

De har begge high res lyd, LDAC, DSEE HX og Smart Amplier, der giver rig mulighed for at tilpasse lyden på den måde, man selv mener er bedst.

Se også: Test af Sony Xperia

 

Batteri

Batteriet i Sony Xperia 10 er på 2.870 mAh og på 3.000 mAh på 10 Plus. Er det nok til telefoner i dag?

Jeg synes det er i underkanten, men Sony slår fast, at det rækker fint til en dags aktivt brug på grund af software-optimering og de understreger også, at de fokuserer på, at batteriet ikke bliver lige så slidt som på andre telefoner over tid.

Se også: Find bedste pris på Sony Xperia 10 0g 10 Plus

 

Kamera

Kameraet i Xperia 10 er af typen dual med 13 + 5 megapixel og ISO 12.800 og det kan optage video i 4K.

Der sidder også et dual kamera i Plus-modellen med 12 + 8 megapixel – ellers er det de samme kamera-specifikationer, vi finder i den som i den mindre model.

 

Brugerflade

Styresystemet i begge modeller er Android 9.0 Pie og Sony har skåret meget ind til benet, når det gælder egne tilføjelser i form af apps og widgets. Xperia 10 har Snapdragon 660 og 3 GB RAM samt 64 GB indbygget hukommelse, mens Xperia 10 Plus kommer med Snapdragon 636.

Det er meget rimelige specifikationer i forhold til prisen, selvom disse processorer langt fra er lige så kraftfulde som for eksempel Snapdragon 845 eller 855 – sidstnævnte sidder i Xperia 1.

 

Pris på Xperia 10 og Xperia 10 Plus

Den vejledende pris på Sony Xperia X10 er på 2.999 kroner og den kan købes hos Telia, Call Me, Yousee, Telmore, Telenor, CBB, Elgiganten og diverse online kanaler som Proshop, Bilka.dk etc.

Xperia 10 Plus har en vejledende pris på 3499 kroner og kommer hos Telia, Call Me og Elgiganten. Xperia 10 Plus kommer som udgangspunkt ikke til salg lige så mange steder som Xperia 10, som Sony formentlig ser som en mere mainstream-mobil end Plus-modellen.

Salgsstart er allerede fredag d. 1. marts for begge modeller.

Se også: Nyheder om Sony Xperia 10 og 10 Plus