Sony Xperia E4 test og pris – 8 dages brug og 25 procent batteritid tilbage

De store producenter plejer at have svært ved at lave vellykkede mobiltelefoner til en billig penge, men denne gang er Sony i hvert fald lykkedes rimelig godt.

Sony Xperia E4 test og pris – 8 dages brug og 25 procent batteritid tilbage

Godt kamera til prisen

Og kamereaet? Tje, det er helt okay. Det er lidt langsomt til at tage et billede fra man trykker på udløseren, og videofilmene er ikke helt på kvalitetsniveau med opløsningen, men i godt lys kan du få fine billeder med god farvegengivelse.

Det lyder måske ikke ligefrem som en hyldest af kameraet, og det er det heller ikke, men i denne prisklasse rækker kameraets kvalitet alligevel til at kvalificere sig som et argument for telefonen snarere end imod.

Herunder kan du se testbillede skudt med Xperia E4:

sony xperia e4 billig android mobil

 

Træls skærmopløsning

Skærmen er vel nok mobilens svageste punkt. Jeg er ikke så vild med konceptet med stor skærm med lav opløsning, og havde vel, hvis jeg havde designet en Sony-mobil til under tusind kroner, valgt en mindre skærm med samme opløsning.

Nu kan den uskarphed, 540 x 960 pixel på fem tommer betyder, uden problemer opfattes med det blotte øje. Desuden virker 540 x 960 til at være en kringlet mellemopløsning, der får visse apps til at se dårligere ud end i højere eller lavere opløsning. Til forskel fra Samsung Galaxy A3, der også har den opløsning, ser Sonys systemtilpasning dog ikke sløret ud på mobilen.

Skærmens stærkeste lysstyrke er ikke superstærk, men tilstrækkelig. Regn ikke med at kunne bruge den i direkte sollys. Vinkler man skærmen til siden, får man skift i lysstyrke, men slet ikke så slemt som på for eksempel Lumia 530. Generelt må jeg igen sige, at for prisklassen er skærmen rigtigt god.

sony xperia e4

Der er vel mulighed for, at den, der køber en mobil til denne pris, mest vil bruge den til at ringe med og skrive beskeder på. I så fald er lydkvalitet og batteritid nok de vigtigste egenskaber. Jeg oplever lyden som fuldt tilstrækkelig både som almindelig og i højtaleren, hvor lyden godt nok er høj, men ikke yndig.

 

Mange Sony-apps fra start

Sonys Android-version indeholder ikke alt for store indgreb i styresystemet, men ligger tæt på det originale Android, hvilket mange værdsætter. Derimod er de ret gode til at fylde mobilen med Sonys apps og tjenester. Når nu Samsung har taget sig sammen, er Sony dem, der er slemmest på det område. Jeg tæller mig frem til 15 forinstallerede apps, der ikke er Googles eller standardfunktioner, og de fleste kan ikke fjernes.

 

Super batteritid

Derudover kan jeg sige, at jeg havde mobilen med mig til Mobile World Congress med Wi-Fi slået fra og strømsparefunktionen Stamina slået til, og ringede og SMSede en hel del, mens jeg var der. Efter otte dage havde jeg stadig 25 procent batteri tilbage. Det er som at komme tilbage til de rigtige gode gamle mobildage!

Til de funktioner, jeg brugte, er der desuden en såkaldt Ultra-stamina-funktion, der slår det meste, der kræver datatrafik, fra, men lader telefoni, SMS, kamera med mere være aktivt. Med denne funktion bedømmer mobilen, at den kan klare tre uger på standby. Skal du bare ringe og sende beskeder, kan du med andre ord regne med rigtig god batteritid.

Jeg er imponeret over Xperia E4. Ikke fordi den brillerer på noget område (undtagen måske batteritiden), men fordi den har så høj grundstandard. Det er man ikke vant til med mobiler i det prisleje. Leder du efter sådan en og ikke har problemer med en stor men lavt opløst skærm, kan vi ikke andet en anbefale Xperia E4.