Sony Xperia M4 Aqua – bedst i klassen lover Sony

Sony Xperia M4 Aqua er som navnet antyder vandtæt – men den har også et kraftfuldt kamera, processor og batteri i en grad, så Sony lover, at den sætter nye standarder for smartphones i mellemklassen.

Sony Xperia M4 Aqua – bedst i klassen lover Sony

Sony Xperia M4 Aqua er Sonys nyeste bud på en mobil i den noget svære mellemklasse-kategori. Mellemklasse-kategorien har de sidste par år haft svært ved at konkurrere med modeller i low-end og high-end skalaen, men nu prøver Sony altså kræfter med den med Sony Xperia M4 Aqua.

”Den repræsenterer vores nye fokus på mellemklasse-mobiler, som skal være uden kompromisser. Vi har taget de bedste funktioner fra Xperia Z-serien, nemlig kameraet, batteritiden, vandtætheden og designet, og tilbyder her en kvalitetstelefon, som ikke findes i denne prisklasse i dag”, lover Ola Lilja Molén, Nordisk Chef hos Sony Mobile.

De vigtigste funktioner på Sony Xperia M4 Aqua:

  • 13 megapixel hovedkamera og 5 megapixel frontkamera. Har Sony Superior Auto-funktion, samt selfie-kamera med alle Xperia kamera-apps.
  • Stilfuldt design med det roste Sony OmniBalance-design – kommer i hvid, sort og koral.
  • Sony Xperia M4 Aqua er vandtæt (IP 68). 
  • Rækker i op til to dages batteritid, der kan forlænges med STAMINA-mode.
  • Android 5.0 Android 5.0 Lollipop 
  • 64-bit Qualcomm Snapdragon 615 otte kernet processor med 4G/LTE.

Sony Xperia M4 Aqua vejer i øvrigt 140 gram og måler 145,5 x 72,6 x 7,3 millimeter.

Batteriet er på 2.400 mAh. Den har 2 GB RAM og kommer med enten 8 eller 16 GB hukommelse indbygget. Der er plads til hukommelseskort op til 32 GB.

Læs også: Guides og test af Sony mobiler.

sony xperia m4 aqua

Sony Xperia M4 Aqua pris

Sony Xperia M4 Aqua får en pris på 1.999 kroner fra salgsstart.

 

Vind fede præmier til værdi af 9.000 kroner!

Nu har du muligheden for at vinde Sony Xperia Z3, Sony Xperia Z3 Tablet Compact og Playstation 4! Vi trækker én samlet vinder til alle tre præmier! Se premieren på Onetake Mobil og se hvordan du let deltager.