Sony Xperia P test: Bedre fornemmelse

Ikke så meget Sony over Android

Nok om skærmen nu. Sammenlignet med andre producenter med Android i deres telefoner er Sony relativt tilbageholdende med tilpasninger af Android.

Sony har i lang tid lagt Track ID med, for at du skal kunne identificere musik, du hører i omgivelserne, og et par andre widgets. Det her skal gøre, at Sony forholdsvis let kan tilpasse softwaren til nye versioner af Android, noget, der er i gang i skrivende stund, eftersom Xperia P, da jeg tester den, kører Android 2.3.

Inden længe vil den kunne opgraderes til 4.0 eller Ice Cream Sandwich. De widgets, der er på startskærmen på Xperia, handler meget om sociale netværk, og i Timescape kan jeg se de seneste opdateringer fra blandt andet Twitter og Facebook samlet på et sted og lettilgængeligt.

Først og fremmest er det dog grafisk proppet med animationer, så for at få overblik foretrækker jeg de almindelige Twitter- og Facebook-apps. En god funktion i Timescape er i hvert fald evighedsknappen, hvor man trykker for at få alt om en person samlet, uanset om det er fra Facebook, Twitter eller kontaktoplysninger fra adressebogen.

Spildte NFC-kræfter
Xperia P er noget af en mellemmodel og havner uden for topstriden mellem de allerhotteste og dermed dyreste telefoner på markedet. Det betyder dog ikke, at den virker billig eller mangler den nyeste teknik. NFC er en sådan ny teknik, som telefonen er udrustet med, men man kan mærke, at Sony virkelig har måttet presse et anvendelsesområde frem.

I den dyrere Xperia S får man såkaldte Smarttags med, der er små lapper, man kan fylde med hændelser. Læg lappen ved sengen, og læg telefonen på den, når du skal sove, for eksempelvis automatisk at sætte den på lydløs, sætte alarmen eller slå GPS og Wi-Fi fra.

Disse lapper (eller NFC-tags, som de hedder) følger dog ikke med Xperia P, så dem må du selv købe for omkring 25 kroner stykket. Rent praktisk har jeg ingen egentlig nytte af taggene, så den investering er tvivlsom.

Man skal bruge mange tags, for når jeg vågner, vil jeg jo starte alt det, godnat-taggen har slået fra, og det kan man kun gøre med yderligere en tag, der aktiverer alt det, den anden tag har slået fra for mig. Allersmartest havde det været, hvis et enkelt klik på skærmen kunne skifte mellem forskellige profiler.

Denne type apps kan man jo allerede downloade til Android, og så behøver man ikke at være der, hvor NFC-taggen er. Jeg tror, at NFC kan være mere nyttigt, når det begynder at blive brugt til mobile betalinger og billetter.

God signalmodtagelse trods aluminium
Aluminiumcovere kan være problematiske på en telefon, hvilket især Sony måtte erfare, dengang de hed Sony Ericsson. Den lille tynde metal- og musikmobil W880 fra begyndelsen af 2007 havde dårlig modtagelse, men Xperia P lader ikke til at lide af noget i den stil.

Antennen sidder i bunden af telefonen, og der er coveret faktisk lavet af plast og ikke metal. Der er dog ikke nogen større forskel i farve at se, men man kan mærke, at overfladen bliver lidt koldere der, hvor den er lavet af metal.

Ud over netop materialerne i telefonen er den gennemsigtige liste jo netop det, der udmærker hele Xperia-serien, og jeg har lært, at den indeholder dele af antennen. Listen lyser, når man bruger telefonen, og det er direkte på den, du trykker, for at bruge de knapper, der viser sig der.

Hjem-knap, tilbage-knap og menu-knap sidder i selve listen, og du kan mærke en kort vibration, hver gang du trykker på en af knapperne. Jeg har også testet søstermodellerne Xperia S og Xperia U og kan konstatere, at trykfornemmelsen er bedst i Xperia P.

I de andre modeller skal man trykke på et punkt på touch-skærmen lige over listen, og det fungerer slet ikke lige så godt som på Xperia P.