Sony Xperia X: Ny mobil-serie fra Sony
Xperia X, Xperia X Performance og Xperia XA er de tre første mobiltelefoner fra Sonys nye mobil-serie peria X.
Der er tale om to flagskibe og en i mellemklassen.
Udover at være nye mobiltelefoner, så er Xperia X-serien er startskuddet for Sonys vision om fremtidens kommunikation, oplyste Sony i dag fra Mobile World Congress i Barcelona, hvor de nye mobiler blev præsenteret.
Se også: Sammenlign priser på Sony mobiler
Xperia X med fokus på kamera
Sony bemærker selv, at deres Xperia-mobilers kameraer længe har været i topklasse, hvor Xperia Z5-seriens kamera topper rankingen hos det velrenommerede testlaboratorie DxOMark.
Med flagskibet i Xperia X-serien er kamerateknologien nu taget til næste niveau med ”Predictive Hybrid Autofocus”, en teknologi. Den teknik går ud på, at kameraet kan følge motivet på billedet og spore dets bevægelse for konstant at holde motivet i fokus. I følge Sony vil det gøre, at man vil kunne tale skarpe billeder af bevægelige motiver – noget der ellers har været en udfordring for mobilkameraer.
Kameraet i Xperia X og Xperia X Performance er udrustet med en 1/2.3” Exmor RS-sensor med en opløsning på 23 megapixels. Selfie-kameraet er på 13 megapixel og har Sonys effektive auto-indstilling.
Kameraet i Xperia XA har også hurtig autofokus med et hovedkamera på 13 megapixel og et selfie-kamera på 8 megapixel.
Batteri til to døgn med smart opladning
Som med de fleste andre af Sonys mobiltelefoner, så forklarer Sony, at Xperia X-serien har et batteri, som holder i op til to døgn. Sony har tilføjet en ny opladerteknik, som de kalder for adaptiv opladning. Det er en teknik, som giver smartere opladning ved at registrere, når batteriet har brug for at oplades hurtigt, eller når det kan oplades langsommere og mere forsigtigt, som fx over en hel nat. Batteriet slides på den måde mindre og får dermed et længere liv, lyder det fra Sony.
Alle tre mobiler har i øvrigt skærm på 5 tommer, og de er også støv- og vandtætte.
Sony om Xperia X
“Med Xperia X-serien skriver vi et nyt kapitel i vores succesfulde Xperia-saga. De tre nye telefoner i X-serien strækker sig fra smart design i mellemklassen til de bedste specifikationer i premium-segmentet, så de tilbyder noget til alle. Fælles for modellerne er blandt andet kameraer i verdensklasse samt et nyt design, hvor telefonerne ligger endnu bedre i hånden. Det nye design og de iøjnefaldende farver, tror vi, tiltaler endnu flere mennesker end tidligere”, udtaler Morten Johansen, der er marketingchef hos Sony Mobile i Danmark.
Xperia X, Xperia X Performance og Xperia XA – pris og lancering
Xperia X er klar til salg i slutningen af maj eller start juni med en forventet pris omkring 4.500 kroner.
Xperia XA er klar til salg i juni med en forventet pris omkring 2.500 kroner.
Endelig vil Xperia X Performance være klar til salg i slutningen af juni eller starten af juli til en forventet pris omkring 5.500 kroner.
Vi er klar med specifikationer for de tre nye mobiltelefoner fra Sony lidt senere i dag.
Se også: Nyheder om Sony Xperia X
Flere nyheder om Mobiltelefoner
Siden redaktionen kørte denne nyhedsartikel er der kommet nyt i sagen. Steen Jørgensen fandt det relevant at følge op på temaet. 15/2/2016 stillede redaktiornen igen skarpt på tematikken med artiklen Test af Sony Xperia M5: Alt godt fra Sony-fronten – selv prisen! – Den videre beretning kan læses her. Redaktionen dækker emnet fortløbende. Se seneste nyt her.