Sony Xperia X Performance – pris, specifikationer og lancering

Sony Xperia X Performance er topmodellen i Sonys nye mobil-serie - her er alt du skal vide om funktioner, pris og lancering i den 5 tommer store Android-mobil.

Sony Xperia X Performance – pris, specifikationer og lancering

Sony annoncerede i dag deres nye mobilserie, som de kalder for Xperia X – hele tre nye mobiltelefoner blev præsenteret og Xperia X Performance er topmodellen. Herunder kan du se alt om specifikationer, funktioner, pris og lancering for Xperia X Performance.

Det er først og fremmest på kameradelen, at Sony bruger krudtet til at fortælle om Xperia X Performance. Xperia X Performance har det, som Sony kalder for Predictive Hybrid Autofocus.

Den teknologi skulle sørge for bedre billeder, når motivet, man vil tage billede af, bevæger sig.

Frontkameraet er i øvrigt på 13 megapixel og har Sonys auto-indstilling, der normalt er rigtig god til hurtigt at finde den rigtige scene til det billede, man er i gang med at tage.

Se også: Sammenlign priser på Sony mobiler

Xperia X Performance – specifikationer og funktioner

Styresystem: Android 6.0

Mål: 143,7 mm x 70,4 mm x 8.7 mm
Vægt: 165 gram
Skærm: 5 tommer, 1920 x 1080 pixel, ridseafvisende beskyttelse
Kamera: 23 megapixel, fasedektion autofokus, fotolys
Processor: Snapdragon 820
RAM: 3 GB
Hukommelse: 32 GB indbygget, plads til hukommelseskort op til 200 GB
Opkobling: 4G med Cat. 9 (450 Mbit/s), wifi, DLNA, Hotspot
Batteri: 2.700 mAh
FM-radio: Nej
NFC: Ja
Bluetooth: Version 4.2

Sony Xperia X Performance – pris og lancering

Sony Xperia X Performance får en pris på cirka 5.500 kroner og skulle være klar til lancering i slutningen af juni eller starten af juli.

Du kan læse mere om den nye serie af mobiltelefoner fra Sony, der blev lanceret på Mobile World Congress 2016, der lige nu løber af stablen i Barcelona i Spanien. Mobile World Congress er en branche-messe for mobilindustrien og løber det meste af denne uge.

De to andre mobiltelefoner fra Sonys nye smartphone-serie hedder Xperia X og Xperia XA.

Se også: Nyheder om Sony mobiler