Sony Xperia XZ Premium – se og hør hvad vi skal med 4K HDR-skærm (video)

Kan vi bruge 4K-opløsning med HDR-kvalitet på en skærm på 5,5 tommer? Det mener Sony, der netop har lanceret Xperia XZ Premium med 4K HDR skærm. Morten Johansen, Sonys danske marketingschef, fortæller her om mulighederne med HDR.

Sony Xperia XZ Premium var den helt store mobil på MWC 2017 i Barcelona, der løb af stablen i slutningen af februar. Særligt fordi den blev den første mobil med en super spændende Snapdragon 835 processor, men også fordi den er den første mobil med en 4K HDR-skærm.

Se også: Sammenlign pris på Sony Xperia XZ

 

4K giver ingen mening…

4K-opløsning på en mobil med skærm på 5,5 tommer giver i mine øjne ikke meget for oplevelsen – 5,5 tommer har sådan set rigeligt med opløsning med fuld HD-opløsning.

Det er simpelthen stort set umuligt for det menneskelige øje at se forskel på den ekstra opløsning, men det er så her HDR-teknikken kan gøre en forskel.

Se også: Test af Sony Xperia XZ

… Men gør HDR

HDR står for “high dynamic range” og gør, at farverne bliver bedre – for eksempel vil meget mørke og lyse partier på billeder og videoer bliver gengivet langt bedre og mere nuanceret.

HDR har længe været en integreret del i mobilkameraer, i hvert fald blandt de bedste kameramobiler, men nogle af de store producenter af film og tv-serier som Amazon Prime og Netflix er også begyndt at understøtte teknikken.

Du kan høre Sonys danske marketingschef Morten Johansen fortælle om 4K HDR i Sony Xperia XZ Premium. Telefonen bliver klar til salg i Danmark i slutningen af maj eller starten af juni til 5.999 kroner.

Se også: Nyheder om Sony